Der produceres tegneserier af høj kvalitet alle steder i verden – også uden for de lande, vi normalt forbinder med tegneserier her i Norden!

Af historiske grunde har vi tegneserielæser i Danmark og Skandinavien især stiftet bekendtskab med serier fra vore egne lande samt fra USA og Europa. Superhelte og de klassiske europæiske albumserier fylder virkelig meget her.

Men det kan være sundt og spændende at rette blikket mod andre dele af verden, hvor man også har blomstrende traditioner for at lave tegneserier.

I Sydamerika produceres der fremragende serier i lande som Argentina, Brasilien og Chile. Flere tegnere fra latin-området er slået igennem internationalt.

Det samme gælder i endnu højere grad for serieskabere fra Japan – der står bag manga-bølgen, anime, hentai og alle mulige undergenrer. Japan er et af verdens største tegneserielande.

Også Kina har en stor produktion, men yderst få navne slår igennem uden for landets grænser.

I Australien og New Zealand er man tæt forbundne med den britiske tegneserietradition. Tegnere fra dette område ender ofte med at arbejde for britiske aviser og forlag – eller for forlag i USA.

Hos Galleri Comicart.dk indrømmer vi gerne, at vi er totalt overeksponerede med kunstnere fra USA og Europa. Det er jo vores fundament. Men heldigvis sker det også, at vi falder for kunstnere fra andre dele af verden – dem finder du i denne kategori.