Vælg en side

Ole Ahlberg – Zona Rosa (2023), gravure

7.500,00 kr.

Dette er en smuk gravure/ætsning af Ole Ahlberg fra 2023. Oplag: Kun 24 eks. Skal ses!

Beskrivelse

Ole Ahlberg – “Zona Rosa”, gravure/ætsning på lækkert bøttepapir, signeret.

Udsendt i bare 24 eksemplarer med numre – plus 6 EA og 2 HC.

Ekstremt lækkert tryk – fotos kan slet ikke gengive farve og stoflighed.

Skal indrammes, så man kan se det håndafrevne papirs kanter.

Mål: 54 cm x 70 cm.

GRAVURE ELLER FOTOGRAVURE er betegnelsen på en dybtrykteknik, hvor man overfører sit motiv til en plade, der trykkes på samme måde som raderinger. Gravure er grafik for kendere. Kun få kunstnere arbejder i dag med gravure – en af dem er danskeren Ole Ahlberg. Der er to typer gravure. Ved den oprindelige bruges kobber, som påføres en lysfølsom gelatine, der belyses gennem den film, der bærer motivet. Dernæst ætses pladen. Ved den anden og nyere teknik (fotogravure) benyttes fotopolymer. Et særligt plastisk materiale, fotopolymer, er vandopløselig inden, det er blevet hærdet ved belysning med en bestemt bølgelængde. Denne del minder om serigrafi. Når filmen med motivet er blevet lyst over på pladen, hvor filmens korn har kastet skygger ned i pladen, vaskes det polymer af, som “lå i skygge”. I pladen findes nu motivet som små kratere, der kan holde på farven ved indfarvning. Efter tykning ligger farven ligesom i små bunker på papiret og variationen i tætheden giver variationen i gråtoner. Farvefotogravure er en videreførelse, hvor der trykkes med flere farver som i moderne offsettryk, nemlig én farve per trykgang med hver sin plade.