Beskrivelse
Helle Rask Crawford – At the End of the Rope (2020), skulptur i bronze og granit.
Temaet er kendt fra klassisk litteratur, tegnefilm og eventyr: Skønheden og udyret! Her har skulptøren skabt en tankevækkende symbiose mellem den liggende, tilsyneladende forsvarsløse kvinde – og det truende monster, der næsten ophæver tyngdekraften – hængende klar i angrebsposition.
Men hvem har egentlig overtaget/magten? For kvinden har jo fat i en snor, der kan trække taburetten væk under monsteret. Hun har uhyret i sin kontrol. For enden af rebet.
Skulpturen er nummer 1/1, altså unika!
Den er 22 cm i højden og 27 cm i længden (bronzen), hvortil kommer granitbunden.