Tim Sale
Sammen med forfatteren Jeph Loeb fornyede tegneren Tim Sale superhelte-genren med en række gendigtninger af klassiske serier for både DC og Marvel. Især hans indsats på Batman er værd at huske via mesterværker som “The Long Halloween” og “Dark Victory”.




Grafisk fornyer af superhelte-genren
Tim Sale (1956-2022) var en af USA’s absolut bedste serietegnere med speciale i at forny superhelte-genren via stærke, grafiske billedflader.
Med sin letgenkendelige tegnestil foretog Tim Sale en uforlignelig tour de force gennem alle de amerikanske superhelte – som regel med manuskript af hans faste makker, forfatteren Jeph Loeb.
Hans første arbejde kunne opleves i “Thieves’ World” nr. 1 i 1985, mens hans første professionelle arbejde var at læse i Warp Graphics’ “Myth Adventures”, hvor han var rentegner. Siden udførte han arbejde på DC’s “Challengers of the Unknown”, Wildstorm’s “Deathblow” and Matt Wagners “Grendel” for Comico.
Men Sale er i seriekredse som allerede nævnt bedst kendt for samarbejdet med Jeph Loeb. Det startede med Batman elller rettere Dark Knight og tre Halloween specialudgivelser – “Choices” (1993), “Ghosts” (1994) og “Madness” (1995).
Succesen førte til, at Sale/Loeb sammen skabte en Batman-historie i 13 afsnit, “The Long Halloween”(1996/1997) og bagefter den lige så lange “Dark Victory” (1999/2000). I 1998 skabte de to “Superman: For All Seasons” miniserien. I 2001 var turen kommet til “Daredevil: Yellow” og siden “Spider-Man: Blue” (2002) og “Hulk: Gray” (2003). Senesre har Tim Sale bidraget til bladserien “Solo” samt miniserien “Catwoman: When in Rome” for DC Comics.
I 2007 slog han for alvor igennem i den brede offentlighed med sine fantastiske “malerier”, der er integreret i handlingen i tv-serien “Heroes”. Siden er Tim Sales værker vokset i efterspørgsel og værdi.
I NBC-serien “Heroes” kan man således nyde Tim Sales arbejde – indirekte. Sale er nemlig – usædvanligt for en serieskaber – farveblind, så han har leveret seriens malerier som sort/hvide tegninger, der siden er computerfarvelagt og trykt på stort lærred. I serien præsenteres malerierne som værker, skabt af den fiktive kunstner Isaac Mendez, der tilsyneladende kan forudsige fremtidens katastrofer via sine billeder, malet under påvirking af narko. De “fiktive” lærreder er af NBC solgt på kunstauktioner i USA til helt vanvittige beløb.
Hos Galleri Comicart.dk er vi især begejstrede for Tim Sales evne til at skabe dystre scenarier. Han har om nogen æren for, at Batman atter blev værd at læse i 1990’erne. Og alle hans sort-hvide originalsider er sublime eksempler på moderne tegneseriekunst.
Works by Tim Sale
Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!
Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!
