Teddy Kristiansen
Han var tegner på den første ikke-amerikanske udgave af Superman, som var dansk! Han slog igennem som tegner på de største amerikanske forlag med sin stærkt ekspressionistiske tegnestil.
Superhelte tilført dansk billedmagi
Den danske serietegner Teddy Kristiansen (født 1964) er en af de få danskere, der har formået at skabe sig et stort navn uden for landets grænser.
Hans arbejde for de største amerikanske forlag har etableret ham som en af mediets store enere – med en unik og meget personlig tegnestil. Stærkt ekspressionistisk og grafisk helt vild.
Teddy Kristiansen gik i kort tid på Ulrik Hoffs Tegne- og Maleskole, men er ellers selvlært. Han startede som bidragyder til det danske tegneseriemagasin “Kulørte Sider” i 1986.
I 1990 udkom hans første album, “Superman og fredsbomben”, som vakte berettiget opsigt, da det var den første Superman-historie, der med tilladelse fra DC blev skabt uden for USA’s grænser efer manuskript af Niels Søndergaard.
I 1992 var Teddy en af hovedkræfterne bag relanceringen af Tarzan, som danske Henning Kure stod bag. Et projekt, som også den anden dansk-amerikanske succes, Peter Snejbjerg, bidrog til.
Tarzan-relanceringen blev desværre ingen salgssucces, men projektet førte til, at Teddy Kristianen i 1993 blev nomineret til den fornemme amerikanske Eisner-award.
Dermed fik Teddy K. sit amerikanske gennembrud, og han har gennem årene siden skabt mange fantastiske bidrag til amerikanske seriesucceser på stribe, herunder “Grendel Tales”, “Four Devils, One Hell”, “WitchCraft” og “Sandman”.
1996-1998 skabte Teddy Kristiansen en uforglemmelig gyser, “House of Secrets” med Steven T. Seagle som forfatter og danske Bjarne Hansen som farvelægger.
2003 arbejdede han på “Superman: Metropolis” og bidrog til hæfterne 6-12.
Teddy Kristiansen har desuden skabt det helstøbte og prisbelønnede album “It’s A Bird” samt som den eneste dansker fået tildelt et helt nummer af DC-udgivelsen “Solo” (nummer 8).
Teddy K. er dansk billedmagi, når det er bedst og mest internationalt. En virkelig ener.
Værker af Teddy Kristiansen
Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!
Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!