Vælg en side

Tarzan

Tarzan er skabt som hovedpersonen i pulp fiction-romaner af forfatteren Edgar Rice Burroughs i 1912. Han blev siden uhyre populær via bøgerne, samt på film og i tegneserier. Historien om abernes konge er en klassiker i popkulturen.

Tarzan af Russ Manning

Engelsk Lord og abernes konge

Tarzan (John Clayton II, Lord Greystoke) er en fiktiv figur, skabt i 1912 af forfatteren Edgar Rice Burroughs (1975-1950), der også bl.a. skrev romanerne om John Carter of Mars.

Tarzan er et naturbarn, der som spæd bliver forældreløs – og derefter opvokser i den afrikanske jungle, opfostret af Mangani-aberne. Senere vender han hjem til civilisationen som Lord Greystoke, men trives skidt blandt de såkaldt civiliserede hvide – og vender hjem til junglen som Abernes Konge.

Tarzan optrådte første gang i romanen “Tarzan, Abernes konge” (som magasinudgivelse 1912 og bogudgivelse 1914) og derefter i 25 efterfølgere, hvortil kommer flere autoriserede bøger af andre forfattere.

Der blev siden produceret et væld af spillefilmversioner med Tarzan, bl.a. med den tyske OL-svømmer Johnny Weissmuller i hovedrollen. Men filmene afspejler på ingen måde den nuancerede helt fra bøgerne.

Bedre gik det Tarzan som tegneseriefigur. Tarzan startede som hverdagsserie i aviserne i USA den 7. januar 1929, og serien blev siden udvidet til søndagssiderne.

Gennem tiden har serien tiltrukket nogle af mediets bedste tegnere: Hal Foster, Burne Hogarth, John Celardo, Russ Manning, Gil Kane, Mike Grell m.fl.

Også i bladformatet har Tarzan haft en strålende karriere i tegneserierne. Her bør især nævnes og fremhæves fantastiske Jesse Marsh – og senere Joe Kubert, der altid vil blive husket som redaktør og tegner hos DC i perioden 1967-1976. Her bidrog han til forlagets hæfter med historier om Tarzan og Korak. Kuberts udgave af Tarzan fra 1972-1975 blev seriens højdepunkt.

Også John Buscema – der ellers er mest kendt som superhelte-tegner har bidraget til Tarzan-bladet. 

Tarzan er udkommet i mange udgaver på dansk i tegneserieform siden 1944. Hæfter, blade og bøger. De danske tegnere Peter Snejbjerg og Teddy Kristiansen bidrog i starten af 1990’erne til et af utallige forsøg på at relancere Tarzan – på det lile forlag Malibu Comics. Også Igor Kordey og Thomas Yeates tegnede nye Tarzan-historier for forlaget. De nye historier var forfattet af danske Henning Kure.

I 1999 skabte Disney-koncernen ny interesse for Tarzan-universet med en dyr animationsfilm, der blev en kæmpe succes. Men siden synes interessen for Tarzan at være dalet støt.

Her på Galleri Comicart.dk er vi store fans af Tarzan – og vil løbende udbyde værker med den barske junglehelt i centrum – i det omfang, det er muligt at fremskaffe relevante værker.

 

Tarzan Art

Viser alle 3 resultater

Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!

Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!

Salg af tegnekunst, comicart