Delaby, Philippe

Den belgiske serieskaber Philippe Delaby (1961-2014) blev desværre kun 53 år, men nåede i kraft af sin store produktivitet at efterlade sig et betydeligt værk. I Danmark kender vi ham især for serierne "Murena" og "Den forsvundne hedes sang".Phillipe Delaby startede på kunstakademiet i en alder af fjorten år. Som 18-årig begyndte han at interessere sig for tegneserier, og da han vandt en tegneserie konkurrence i Mons, fik han job som tegner hos forlaget Lombard. I 1987 blev hans første tegneserie publiceret i Journal Tintin, og i 1998 brød han internationalt igennem med serien "Murena" med Dufaux som forfatter. Frem til sin død arbejdede han med serien den forsvundne hedes sang- anden cyklus, igen med Dufaux som forfatter.Philippe Delaby holdt i lighed med mange andre serieskabere sin streg skarp ved at øve sig i at tegne mennesker efter levende model. Hans arbejde med kvindelige modeller affødte en masse enestående gode blyantstegninger af erotisk karakter.Vi præsenterer hermed en måske lidt mindre kendt side af Delabys mangeartede talent - hans blyantstegninger og erotiske fotos. Også det mestrede han til perfektion. I 2013 var han med som gæst på Copenhagen Comics - og viste sig ved den lejlighed at være en både venlig og imødekommende mand. Delaby vil blive savnet.