Christel - litografier, nye

Galleri Comicart.dk i samarbejde med Christels barnebarn Christoffer Marott kan hermed præsentere en serie af højkvalitets-litografier baseret direkte på Christels originaltegninger. Det er første gang, Christels enestående tegninger udsendes i en trykkvalitet, der yder de originale værker fuld retfærdighed. Hidtil har de mange Christel-samlere og -fans været henvist til at opsøge diverse loppemarkeder og marskandisere i jagten på ofte gulnede og slidte offsett tryk med årtier på bagen. Disse er stadig eftertragtede samleobjekter. Men det er en drøm, som går i opfyldelse for os, når vi nu kan præsentere en serie af litografier af den allerbedste kunstneriske kvalitet. Hvert motiv produceres i et begrænset oplag på 100 eksemplarer plus 10 AE tryk. Signaturen er trykt - og hvert tryk er nummereret i hånden. Der er trykt ved hjælp af teknikken giclee, og papiret er Hahnemuhle German Etching 310 gram. Litografierne bliver solgt "nedefra og op", så de første kunder får de lavest tilgængelige numre. Hvert tryk ledsages af et meget smukt ægthedsbevis (COA). I såvel tryk som ægthedsbevis er præget et nydesignet Christel logo. Vær med fra starten. Hvis de fire første Christel litografier bliver en succes, vil vi følge op med yderligere tryk de kommende år - afhængigt af interessen.