Murry, Paul

For mange er Paul Murry (1911-1989) den bedste af alle Mickey Mouse-tegnere. Og mindst på højde med Floyd Gottfredson.Murry blev ansat hos Disney i Hollywood i 1938. I 1942 tog han springet fra tegnefilm til tegneserier. Paul Murry skrev imidlertid ikke selv sine serier - så han var "kun" tegner. I 1950 blev Murrys første Mickey Mouse-historie bragt i de amerikanske seriehæfter. Det blev starten på en enestående mængde af spændingshistorier, som Murry formidlede helt fantastisk.Paul Murry vil altid være forbundet med de lange, ofte fortsatte Mickey Mouse-fortællinger - og ikke mindst for sin evne til at tegne vejret! Hans tåge er legendarisk - akkurat som hans regnvejr. I Murrys historier fra 1950'erne har skurkene også altid en fremtrædende rolle, og få tegnere har skildret Sorteper og hans kompagnon Lusk så overbevisende og uhyggeligt. Paul Murry havde en parallel karriere som vittighedstegner. her specialiserede han sig i at tegne enkeltstående vittighedstegninger - ofte med et vovet indhold. Murry var helt fantastisk til at tegnede sexede kvinder, så de alligevel virkede helt uskyldige. Den svenske samler og Paul Murry-kender Germund Van Wowern har foreløbig registreret langt over 600 sådanne tegninger, der har Paul Murry som ophavsmand. Et arbejde, der ikke blev lettere, da han fandt ud af, at Murry oftede signerede sine vittighedstegninger med andre navne - herunder Pablo og Posner Murry. Paul Murry døde i 1989. Og man kan konstatere, at ingen Disney-tegnere har formået at løfte hans arv. Mickey Mouse-serien er aldrig blevet lige så spændende igen. Så det er med stor glæde, at Comicart.dk hermed kan præsentere et lille, men udsøgt udvalg af Murrys arbejder. Nyd ikke mindst vittighedstegningerne - de er sjældne og absolut udsøgte.