Dahl, Per

Den danske kunstner Per Dahl er autodidakt. Han eksperimenterer, og kunstneriske stilarter vokser vildt og frodigt i hans billeder, der kalder på modstridende følelser. Den indadvendte maler fra Femmøller på Mols bruger sin overlegne, professionelle teknik til så mange provokationer, at han aldrig har savnet kritikere. Det er en dårlig kunstner, der ingen modstandere har. Siden sit gennembrud i 1967, da han flyttede sine første grænser som psykedelisk maler, har han været i stadig udvikling. Han fik en aftale med de britiske reproduktionsforlag, Athena, og senere Minerva. De indiskutable evner bragte ham en succes med indbygget risiko. Han var impulsiv nok til at glæde sig over populariteten, men overså den paragraf i Danmarks uskrevne grundlov, der lyder "du skal ikke tro, du er noget". Per Dahl har ingen laksko, der passer til de bonede gulve i moderigtige gallerier, han har noget andet. Et medfødt talent og et uregerligt kunstner-iske temperament under den selvudslettende overflade. Han er blevet sin egen skrappeste kritiker, maler på større livserfaring og vil kun lave noget "jeg kan stå inde for" i en strengere form end tidligere. Sensualitet, død, poesi, natur og ødelæg-gelse flettes sammen i værker, der åbner for og frister til mange fortolkninger, og Dahl kan trygt tage det som et kompliment, at Billedkunstnernes Forbund for år tilbage lagde distance til ham. "Der er", som professor Robert Jacobsen har formuleret det, "aldrig nogen, der han præsteret noget stort gennem mådehold" (Knud Esmann, Jyllandsposten)