Carl Barks - Minilitografier, Another Rainbow

Vil man som samler af Carl Barks' litografier have det bedste af det bedste, er der ingen vej uden om de nu legendariske luksuslitografier, som blev udsendt af forlaget Another Rainbow i perioden 1982 til 2005. Der blev i perioden produceret i alt 18 motiver i det mindre format. Disse såkaldte mini-litografier bærer alle en original Carl Barks signatur. De kan variere en anelse i størrelse, og der er anvendt forskellige trykteknikker - hvor langt de fleste dog er trykt på et særligt papir, der får farverne til at fremstå ekstra klare og smukke, efter sigende med lang holdbarhed. Minilitografierne fra Another Rainbow blev som regel fremstillet i to udgaver - regular edition og gold plate edition, der har en guldramme omkring billedfladen. De findes desuden i nogle lidt mere eftertragtede udgaver - publisher's proof, artist proof, printer's proof og så videre. Det ændrer dog ikke ved den kendsgerning, at litografierne i kraft af deres kvalitet og et begrænset oplag er en oplagt investering for den kræsne samler. Galleri Comicart.dk er specialiseret i disse eftertragtede litografier. Er du på jagt efter noget, du ikke kan finde i vores udvalg, kan vi sandsynligvis godt skaffe dig det, du mangler. Send en mail eller ring.