Graabæk, Carsten

Carsten Graabæk (født 1947 i Oxbøl) er oprindeligt engelsklærer. Men væsentligt bedre kendt som manden bag den næsten kærlige politiske satire i dagstriben om "Statsministeren".Serien blev startet i 1982 i samarbejde med P.I.B. Siden har serien erobret ikke bare danske, men også internationale avislæsere. I B.T. gik den i starten under titlen "Som landet ligger", mens den i Billedbladet fik farver og navnet "Her går det godt". I Storbritannien hedder den "No, Minister" og i USA "The Kingdom".HVordan kan en udpræget dansk tegneserie om en statsminister overhovedet læses og forstås i den store verden? Fordi Carsten Graabæks fysisk lille statsminister taler magtens internationale sprog og udtrykker sig om problemstillinger, der er ens i alle lande. Han er på en måde et koncentrat af alle magthavere, men satidig et ægte menneske med følelser, samt positive og negative karaktertræk."Statsministeren" er fyldt med et mylder af bipersoner - departementschefen, Dronningen, rengøringskonen, biskoppen og generalen bør nævnes - og det var yderst fortjent, da Carsten Graabæk i 1990 blev belønnet med Ping-prisen for sit arbejde på Statsministeren. Prisen blev overrakt af daværende statsminister Poul Schlüter (i overværelse af Comicart.dk's ejer).Comicart.dk er stolte af at kunne præsentere et fyldigt uvalg af Carsten Graabæks internationale serie i dette galleri. Vi vil desuden løbende præsentere andet materiale fra Graabæks hånd - f.eks. serien "Mig og mor" om et mor/barn-forhold - igen en dansk eksportvare.