Derib

Derib - eller som han egentlig hedder Claude de Ribaupierre - er en af de få schweiziske serieskabere, der har markeret sig uden for alpelandets grænser. Han er født i 1944 i det fransksprogede vestlige Schweiz. Med sit fantastiske engagement i de nordamerikanske indianeres kultur er Derib en kunstner, som er tæt forbundet med livet på Prærien - og racekonflikterne i USA.Derib blev i 1965 tilknyttet Studio Peyo i Bruxelles som assistent på "Smølferne". Han bidrog flittigt til blade som "Spirou", "Tintin" og "Pilote". Her blev han ven med Franquin (Vakse Viggo, Splint & Co.) Jijé (Jerry Spring), Roba, Bob de Moor og mange andre. Blot 22 år gammel skabte han omkring 1970 figuren Yakari - en lille indianerdreng, der kan tale med dyrene. En fantastisk populær serie, som derib dygtigt har formået at holde i live frem til den dag i dag.I 1969 lavede han børnetegneserien "Pythagoras", som var den første albumserie, der blev tegnet, fortalt od udgivet i Schweiz - af de to schweizere Derib og Job. men det bedste var i vente. I 1974 udsendte derib første bind af det, der skulle blive hans hovedværk, nemlig den realistiske western-serie "Buddy Longway", som handler om en hvid pelsjæger, som gifter sig med indianerpigen Shinook. Serien starter i en naiv tegnestil, men bliver siden mere og mere realistisk, efterhånden som temaerne bliver mere alvorlige - ofte med dødsfald blandt hovedpersonerne, hvilket er meget sjældent i tegneserier. Serien udmærker sig desuden med sine fantastiske naturskildringer - simpelt og smukt skildret. Derib har også skabt andre serier, som behandler kultursammenstødet mellem de hvide og indianerne - også i nutidens moderne USA. Hjertet er tydeligvis hos indianerne - og naturen. Comicart.dk betragter ham som en af de helt store mestre og vil løbende holde øje med originalt materiale eller kvalitetstryk