Vælg en side

Schuiten

Kan man forene arkitektur og tegneserier, uden at resultatet bliver stift og kedeligt? Ja, det formår han på suveræn vis – den belgiske serieskaber Francois Schuiten. Hans albumserie om “Hemmelighedsfulde Byer” er alle arkitekters våde drøm.

Schuiten

Arkitekternes våde drøm af en tegneserie

François Schuiten, født i Bruxelles 1956 som søn af to arkitekter, er et meget godt eksempel på, at miljøet påvirker opvæksten.

Som en af Belgiens førende serieskabere har Schuiten netop gjort sig bemærket med sin helt enestående evne til at skildre arkitektur på en måde, som man aldrig har set magen til – hverken i tegneserier, malerier eller arkitektur.

Som sagt var både faderen, Robert Schuiten, og moderen, Marie-Madeleine De Maeyer, arkitekter. Francois Schuiten har desuden fem søskende, hvoraf yderligere én også er arkitektuddannet.

Under Schuitens kunststudier på Saint-Luc Institute i Bruxelles (1975-1977) mødte han Claude Renard, der stod i spidsen for skolens tegneserielinie. Sammen skabte de adskillige bøger.

Den første tegneserie, som Schuiten fik offentliggjort i maj 1973, var en fem-siders historie i det franske magasin Pilote. Fire år senere dukkede hans tegninger op i det mere eksperimenterende magasin Metal Hurlant.

Kærligheden til arkitekturen blev for alvor et tema, da Schuiten lancerede sit hovedværk, “Hemmelighedsfulde Byer”, hvor det er selve arkitekturen, der har hovedrollen.

Hans fascinerende fremtidsfantasier skildrer byer, der kun eksisterer i tegnerens fantasi, men som hver især påvirker mennesket og personernes liv.

Serien blev skabt i tæt samarbejde med forfatteren Benoît Peeters og dukkede første gang op i 1983 i magasinet (À Suivre). Hver historie fokuserer på én by eller sågar én bygning, og man inviteres desuden inden for i en for tegneserielæsere uvant verden, befolket af arkitekter, byplanlæggere og andet godtfolk.

Schuiten udfolder sig med ufatteligt komplicerede seriesider, hvor han med sikker hånd skildrer alle former for arkitektur – dne totalitære, stalinistiske og fascistiske arkitektur, højhuse, katedraler, og så videre.

Schuiten har også lavet andre tegneserier, men altid med arkitekturen som sit varemærke. Schuiten er desuden en blændende billedkunstner med en stor produktion af litografier bag sig.

Hans signerede tryk er meget populære og udsælges som regel hurtigt.

Han henter sin inspiration hos kunstnere som Magritte samt science fiction forfattere som Jules Verne, mens arkitekter som Victor Horta og Étienne-Louis Boullée også er blandt favoritterne.

Originaltegninger af Francois Schuiten er sjældne og i høj kurs. Men heldigvis vil det være muligt at skaffe gode eksempler på hans signerede luksustryk, litografier og silketryk.

Han er kendt langt uden for tegneseriekredse og har udført mange prestigefyldte opgaver i hjemlandet – herunder design af et stort antal belgiske frimærker – og mange indretningsopgaver, hvor han bogstaveligt talt går i sine forældres fodspor. En sand multikunstner.

Works by Schuiten

Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!

Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!

Salg af tegnekunst, comicart