Vælg en side

Rosinski

En af de få polske serieskabere, der har opnået succes uden for landets grænser, er tegneren Grzegorz Rosinski, der var hovedtegner på albumserien Thorgal gennem årtier. Rosinski har opnået status som en af de bedste tegnere inden for fantasy.

Vikingen fra stjernerne

Den polske serietegner Grzegorz Rosinski (født 1941 i Stalowa Wola) er stort set den eneste polske serieskaber, der har opnået større succes uden for landets grænser.

I Danmark kendes han først og fremmest for sine over 35 bind i fantasy-serien om “Thorgal”.

Rosinski fik sine første tegninger solgt og trykt som 16-årig, mens han studerede på Kunstakademiet i Warszawa. Siden begyndte han at skabe plakater, pladeomslag og bogillustrationer i den stolte polske tradition (polske filmplakater er verdens bedste).

Og i 1968 begyndte han at tegne sine første tegneserier, heriblandt “Kaptajn Kloss”. I 1976 blev Rosinski “opdaget” af det belgiske forlag Lombard, som havde set hans tegninger i et blad.

I starten optrådte han under kunstnernavnet Rosek, hvorunder han bl.a. skabte “La Croissiere Fantastique” til magasinet Spirou. Og det var også i 1976, at Rosinski tog fat på hovedværket “Thorgal” i samarbejde med forfatteren Jean van Hamme.

Thorgal handler om hittebarnet Thorgal Ægirssøn, der er opkaldt efter tordenguden Thor og havets gud Ægir. Han er oprindeligt fra stjernerne – og bliver adopteret af vikingehøvdingen Leif Haraldssøn og bor i Nordland. I Norland møder han sin kone Aaricia, som han elsker mere end livet selv. Med hende får han sønnen Jolan og datteren Ulv, som er nogle usædvanlige børn med vilde evner.

Thorgal ønsker kun at leve et fredeligt liv med sin familie, men bliver altid kastet midtpunktet for dramatiske og overnaturlige eventyr. Serien kombinerer blandt andet den nordiske mytologi med sagnet om Atlantis og Fantasy/SF.

Samarbejdet med Van Hamme afsluttedes med bind 29 (udsendt på dansk i 2007). Hvorefter Rosinski fortsatte som tegner til og med bind 36, efter manuskript af forskellige forfattere.

Rosinski er også tegner på andre serier, heriblandt “Den forsvundne hedes sang” og “Grev Skarbeks hævn”.

Fælles for alle hans serier er, at originalsiderne nu handles til meget, meget høje priser – og er næsten umulige at opdrive. Alt, som Rosinski har signeret, er værd at investere i. Og selv hans usignerede tryk er eftertragtede blandt samlere.

Works by Rosinski.

Viser alle 2 resultater

Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!

Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!

Salg af tegnekunst, comicart