Robert Crumb

Robert Crumb – eller Robert Dennis Crumb (født 30. august 1943) – er hævet over enhver tvivl en af de største særlinge og originaler, tegneseriemediet har fostret.

En amerikansk kunstner med sin helt personlige tegnestil, som med sine sexistiske, provokerende, samfundskritiske serier var frontfiguren i 1960’ernes og 1970’ernes amerikanske undergrunds-tegneserie.

Crumb anses for at være grundlæggeren af “underground comix” bevægelsen – og absolut dens største personlighed. Hele vejen frem til i dag, hvor den stadigt aktive Crumb er bosat i Frankrig, har han gået sine egne veje – og aldrig ladet sig indlemme af den kommercielle tegneserieindustri.

Hans originaltegninger og litografier er stærkt efterspurgte – akkurat som de oprindelige undergrundshæfter – og i høj kurs blandt samlere.

Crumb har sit helt eget, store fanpublikum, heriblandt Informations kulturredaktør, journalisten Christian Monggaard, der efter at have interviewet Crumb to gange på Louisiana i 2019 (da Crumb udstillede der) udgav en interview-bog med deres samtaler under titlen “Robert Crumb: I Can’t Do Pretty”. Bogen forhandles her i shoppen!

Blandt utallige kendte Crumb-titler og figurer kan nævnes Keep on Truckin, Devil Girl, Fritz the Cat og Mr. Natural. Alle klassikere.

Robert Crumb er født i Philadelphia, Pennsylvania. Han voksede op i en ulykkelig familie, omgivet af kunstnerisk begavede søskende, og han begyndte selv at tegne i en ung alder.

I starten af 1960’erne flyttede Crumb til Cleveland, Ohio, hvor han for,alvor fik sat skub i en professionel karriere som illustrator. Han mødte også en flok unge, oprørske bohemer, herunder Liz Johnston og Harvey Pekar. Crumb blev også ven med sit store idol, Mad-skaberen Harvey Kurtzman, og de første striber med Fritz the Cat blev først bragt i Kurtzman-bladet “Help!”.

Crumb begyndte at lave korte historier til undergrundsblade – og flyttede i 1967 til San Francisco, der var centrum for alle de nye strømninger i datiden. Crumb udgav selv første nummer af bladet “Zap Comix” i starten af 1968, og bladets succes etablerede Crumb som undergrundsseriernes førstemand.

Crumbs stil er unik. Men kigger man godt efter, er den stærkt inspireret af avisserierne fra starten af 1900-tallet. Men indholdet var som sagt voldeligt, racistisk og sexistisk – og et slag i ansigtet på selvcensuren Comics Code.

Crumb gik forrest og siden fulgte navne som Spain Rodriguez, Rick Griffin, S. Clay Wilson, Victor Moscoso, Robert Williams og Gilbert Shelton.

Crumb har selv fortalt, at hans brug af LSD var en vigtig del af den kreative proces. Crumb opnåede hurtigt så stor national popularitet, at han – mod sin natur – blev et mainstream fænomen.

Hans veninde Janis Joplin bad ham designe coveret til hendes album “Cheap Thrills”. Animations-filminstruktøren Ralph Bakshi lavede en spillefilmsudgave af Crumbs “Fritz the Cat”, som blev X-rated på grund af dens semipornografiske indhold. Crumb brød sig slet ikke om filmen – og svarede igen ved brutalt at aflive hovedpersonen Fritz the Cat i tegneserien!

Crumb forsvandt siden noget ud af ramplelyset, men blev trukket frem igen i 1994 i en meget underholdende dokumentarfilm, som gik tæt på personen Crumb.

De senere år har Crumb deltaget i en række kunstprojekter og udgivet meget eksklusive litografier i begrænsede oplag – med basis i Frankrig. Her ser man tydeligt, at hans vel nok vigtigste inspirationskilde er jazz-musikken.

Kritikerne hylder i dag Robert Crumb som en af århundredets største amerikanske kunstnere. Han sammenlignes med litterære satirikere som Rabelais, Jonathan Swift og Mark Twain.

Kunstkritikeren Robert Hughes har sammenlignet Crumb med Albrecht Dürer, Brueghel og Goya. Andre – især feminine – kritikere har kaldt Crumbs arbejde socialt nedværdigende, følelsesmæssigt afstumpet og misantropisk pornografi. Selv indrømmer Crumb sin angst for kvinder.