Vælg en side

Milton Caniff

Få serieskabere har opnået større berømmelse i deres samtid end amerikanske Milton Caniff. Med serierne Terry and the Pirates, Male Call og Steve Canyon bidrog han til at skabe en patriotisk stemning i USA gennem Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig. Han var en aldeles blændende tegner.

Milton Caniff

Avisseriernes Rembrandt

Amerikaneren Milton Caniff (1907-1988) tilhører en lille eksklusiv inderkreds af serieskabere, hvis betydning for avistegneserien simpelthen ikke kan overvurderes.

Ved siden af ham finde man kun navne som Will Eisner, Hal Foster og Alex Raymond.

Caniff kendetegnes ved sin suveræne beherskelse af sort/hvide flader. Hans karakteristiske tegnestil er ved første øjekast realistisk, men ved nærmere eftersyn stærkt ekspressionistisk. Hans personer er stæke og uforglemmelige personligheder, og hans historier elementært spændende og menneskeligt vedkommende.

Milton Caniff solgte sine første tegninger som studerende i Ohio, og da han i 1930 flyttede til New York ventede et job på ham på tegnestuen hos Associated Press.

I 1933 skabte han sin egen avisserie, Dickie Dare, og i 1934 lancerede han Terry and the Pirates, som fra starten var en relativt oridnær, tidstypisk adventure strip, men som under Anden Verdenskrig tog aktuelle emner fra krigen op. Serien blev bare bedre og bedre – og skildrede med stor indlevelse og suverænitet menneskeskæbners møde med livet.

Under krigen holdt Caniff humøret oppe på de amerikanske soldater med serien Male Call om en kvindelig hovedpersons kamp for at beholde tøjet på – hvilket som regel mislykkedes!

I 1946 overlod Caniff så Terry-serien til George Wunder – og i 1947 lancerede han sin nye serie, Steve Canyon. En for datiden typisk flyverhelt-serie, som desværre under Den Kolde Krig udviklede sig til en ærkeamerikansk, patriotisk og temmelig uudholdelig serie med et alt for politisk indhold.

Galleri Comicart.dk vil gerne tilslutte sig, at Milton Caniff er “Avisseriernes Rembrandt”. Hans mangeårige indsats i tegneseriernes tjeneste var uvurderlig. Han var således en primær inspirationskilde for bl.a. Hugo Pratt.

Se mere Comic Strip Art her.

Works by Milton Caniff

Viser et enkelt resultat

Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!

Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!

Salg af tegnekunst, comicart