Vælg en side

Mike Mignola

Er du til gotiske gys, monstre og paranormale begivenheder, så er Mike Mignola mesteren, du skal læse. Manden bag Hellboy, B.P.R.D., Abe Sapien, Lobster Johnson m.m. En grafisk mester, der også har fortolket Batman med stor succes.

Mike Mignola

Hellboy-universets mesterlige skaber

Mike Joseph Mignola (født 16. september 1960) er en amerikansk forfatter og serietegner, som først og fremmest er berømt for at være manden bag kult-serien Hellboy, der også er filmatiseret med stor succes. Og det store univers, der er skabt omkring seriens hovedperson.

Mignola har desuden arbejdet på animationsfilm som “Atlantis: The Lost Empire” for Disney – og en film, der bygger på hans egen historie “The Amazing Screw-On Head”.

Mike Mignola startede sin karriere i 1983 som rentegner hos Marvel Comics på serier som “Master of Kung Fu” og “Daredevil”. Han fortsatte siden med at arbejde for DC Comics, hvor han blandt andet tegnede “Gotham by Gaslight”.

Men det var ikke de klassiske superhelte, som tiltalte Mignola – han ver personligt mere til monstre! Det betød, at han i 1994 – efter tidligere kun at have arbejdet på figurer, som var skabt af andre – for første gang forsøgte sig med sin egen hovedperson og serie – Hellboy!

I Hellboy-serien kombinerer Mignola sin interesse for at tegne monstre med en tilsvarende forkærlighed for myter og folkesagn. Serien er desuden tilsat en kraftig indflydelse fra H.P. Lovecraft og pulp fiction fortællinger.

Som følge af et stort arbejdspres med filmatiseringer og historieskrivning valgte Mignola at stoppe som tegner på Hellboy – hvor han i første omgang overlod tegnearbejdet til den fremragende britiske tegner Duncan Fegredo. Denne er siden afløst af et stort antal dygtige tegnere, heriblandt Richard Corben, Kevin Nowlan og Scott Hampton.

Hellboy har foreløbig resulteret i to filmatiseringer. Tegneserien har desuden affødt en lang række spin-off titler, hvoraf kan nævnes “Hellboy animated”, den meget underlige “Hellboy Junior”, samt serierne “B.P.R.D.”, “Abe Sapien” og “Lobster Johnson”, der begge befinder sig meget tæt på det oprindelige Hellboy-univers. Alle titlerne kan varmt anbefales.

Hemmeligheden bag Mike Mignolas succes er hans stærke grafiske udtryk – hvor han udnytter kontrasten mellem skygger og lys bedre end de fleste. Han har sin helt egen stil, som har inspireret et stort antal yngre serieskabere.

Vild med SF og fantasy? Så se her!

Works by Mike Mignola

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!

Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!

Salg af tegnekunst, comicart