Vælg en side

Leif Ragn-Jensen

Han var egentlig uddannet som skovfoged, men blev hurtigt kendt for sine fremragende stregtegninger og malerier af dyr, fugle og jagt. Leif Ragn-Jensen var billedkunstner og illustrerede en lang række bøger og tidsskrifter, især om jagtemner. 

Godt blik for naturen og jagtens glæder

Leif Ragn-Jensen (1911-1993) var en dansk tegner og maler. Leif Ragn-Jensen var uddannet skovfoged, men blev hurtigt kendt for sine fremragende stregtegninger af danske dyr, fugle og jagtsituationer.

Leif Ragn-Jensen tegnede allerede i drengeårene dyr og fugle i naturen. Tidligt i sin karriere valgte han at hellige sig tegningen og slog sig ned i Midtjylland, hvor han forenede interessen for jagt med kunst.

Han tegnede med sin fine, detaljerede pen skovens og markens fugle, dyr, forskelligartede landskabstyper og landsbyer i en effektfuld streg præget af skraveringer.

Det medførte adskillige illustrationsopgaver i bøger om jagt og dyreliv. Evnen til at gengive det enkelte dyrs særpræg og karakteristika – samt udtrykke såvel naturens idyl som dens barske realisme – giver tegningerne et pædagogisk aspekt.

Det førte i 1950’erne fremefter til udsmykninger af flere nyopførte jyske skoler med naturbilleder, enten som vægdekorationer eller som oliemalerier.

Den nøjagtige beskrivelse af dyr og deres miljøer placerer inden for dansk tegnetradition Leif Ragn-Jensens tegninger tæt på Johannes Larsens værker.

Med tiden udviklede den audodidakte Ragn-Jensen sig til en meget dygtig kunstmaler, hvis værker især blev udbredt blandt jægere.

Indehaver af Galleri Comicart.dk, Peter Hartung, husker således kunstneren fra sin opvækst i et jysk jægerhjem:
“Min far drev en større jagt ved Hammel, og han var en stor fan af Leif Ragn-Jensen. Vores hjem var fuld af reproduktioner af kunstnerens værker fra diverse jagtblade”, fortæller Peter Hartung.
“Flere gange inviterede min far, Aage Hartung Olsen, således kunstneren med på jagt. Jeg husker ham som en venlig, lidt genert mand.”

I Hartung-hjemmet i Skanderborg hang også et originalt oliemaleri af en ræv, malet i 1972. Et maleri, jægeren fik i 50 års fødelsdagsgave af familien, malet på bestilling af Regn-Jensen. Hjemmet bød desuden på en række af kunstnerens populære jagtbøger.

Værker af Leif Ragn-Jensen

Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!

Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!

Salg af tegnekunst, comicart