Den franske serieskaber, satiriker og filminstruktør Gérard Lauzier (født 1932 i Marseille, død 6. december 2008) var en af de vigtigste eksponenter for den politiske satire i franske serier.

Som ung studerede Lauzier filosofi og kunst. I Danmark var han en af nøglefigurerne, da forlaget Carlsen i 1980’erne lancerede “Tegneserier for voksne”.

Lauzier fik sine første tegneserier publiceret i 1954, hvorefter han flyttede til Brasilien, hvor han gennem otte år arbejdede som reklametegner. Et arbejde, der smittede meget af på hans tegnestil.

Da han vendte hjem til Frankrig, tegnede han i en årrække for Lui, France Soir og Paris Match. I 1974 bragtes Lauziers politiske eventyrserie “Lili Fatale” i Pilote. Siden fulgte flere udgivelser i samme stil – udgivet på dansk som “Gringoen på Ilha Grande” og i flere album som “Moderne Tider”.

I 1974 startede Lauzier endvidere serien om “Mik og Susse og den seksuelle revolution”, der kørte som føljeton i mandebladet Lui. serien handlede om sex, seksuelle tabuer og seksuelle minoriteter. Den var faktisk temmelig fræk, selv for samtiden, og udkom som album i 1979. Serien er et stykke vaskeægte moderne fransk kulturhistorie – kendt af enhver franskmand.

Og Lauzier havde kræfter til endu et par udgivelser, heriblandt “Rotteræset” og “En ung mands erindringer”, før han løb tør for inspiration. Efter en stribe af tidstypiske, meget morsomme udgivelser forlod Lauzier tegneserien – og fortsatte som filminstruktør.

Karriereskiftet blev indledt i 1980, da Lauzier leverede manuskript til filmen “Je vais craquer”, en filmatisering af “Rotteræset”, som i danske biografer fik titlen “Min kone forstår mig heller ikke”.

Lauzier indtog derefter rollen som filminstruktør og instruerede i 1991 “Mon père, ce héros” med Gérard Depardieu i hovedrollen. Siden skrev han manuskripter til flere teaterstykker, før han for en kort bemærkning vendte hjem til tegneserien og udsendte “10 middelmådige år efter” i 1993 – som en fortsættelse til “En middelmådig ung mands erindringer”.

Originaltegninger og -sider af Lauzier er sjældne og smukke. Originalsiderne er enestående, da Lauzier har farvelagt dem direkte på den sorte blækoriginal. Noget, man stort set aldrig ser. Siderne er i øvrigt usædvanligt store og meget imponerende.