Vælg en side

Lars Kræmmer

Han er medlem af Eventyrernes Klub og rejser gerne rundt i lande, der besøges af få turister. Han er opfinder og initiativtager til kunstprojektet Artmoney. Og så har han lavet udstillingen “Superhero” på Galleri Comicart.dk.

Man Lars Kræmmer litografi

Opfinderen af Artmoney

Lars Chr. Kræmmer (født 1966) er dansk/canadisk billedkunstner og initiativtager til kunstprojekter med en samlende og social dimension. Og så elsker han superhelte!

Afgang fra Emily Carr University of Art and Design 1994. Ophavsmand til kunstprojektet Artmoney.

Lars Kræmmer arbejder bl.a. inden for områderne maleri, tegning og performance. Maler såvel figurativt som non-figurativt. i både olie og akryl, ofte en blanding af disse. Henter inspiration i fysiske oplevelser, tværfagligt samarbejde med andre kunstnere samt performance.

Hans emneverden spænder vidt – fra det stærkt erotiske til pop art portrætter af kulturhistoriens ikoner, superhelte og politikere.

Lars Kræmmer er medlem af Eventyrenes Klub og en hyppig brugt foredragsholder, hvis værker har været udstillet på gallerier og museer verden over.

Lars Kræmmers første udstilling på Galleri Comicart.dk åbnede i starten af oktober 2015. Udstillingen med titlen “Superhero” bød på en række usædvanlige portrætter i meget stort format.

Lars Kræmmer forklarede dengang:
”Udstillingen byder på nogle skikkelser, som for mig alle er en slags superhelte. Superman er født med superkræfter og er normalt klædt i sin blå-røde dragt, men når han er Clark Kent klæder han sig i mennesketøj for at ligne os andre. Wonder Woman er i stand til at skelne mellem løgn og sandhed. Andy Warhol demonstrerede, hvordan alle mennesker er i stand til at blive helte og få deres 15 minutters berømmelse. Og Salvador Dali forsøgte at bilde sig selv ind, at han var en superhelt.
Superhelte græder ikke. De griner ikke. De lever deres liv i ensomhed, mens de forsøger at redde verden. De er berømte. De er elskede. De er hadede. Frem for alt stikker superhelten ud, som et ikon, hvori ”vi andre” kan spejle os. Superhelten lever i os alle og repræsenterer drømmen og håbet. Der stilles store forventninger til superhelten. Både den ydre og den indre. Forventninger om moralsk ansvar, etisk ansvar og kampen for sandhed og retfærdighed. I en tid, hvor vi andre dødelige lever med fokus på os selv, hver især, er superhelten gået i glemmebogen. Det er derfor mere aktuelt nu end nogensinde før, at vække superhelten til live. Både den ydre og den indre superhelt”.

Galleri Comicart.dk og Lars Kræmmer indledte i 2015 et samarbejde om udstillinger og produktion af kvalitetstryk.

Værker af Lars Kræmmer

Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!

Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!

Salg af tegnekunst, comicart