Vælg en side

Lars Helweg

Få kender kunstneren Lars Helweg, men de fleste kender hans værk “Damen med flaskerne” fra bandet Lukas Grahams pladecovers. Kunstneren var en ægte livsnyder og en del af kulturlivet på Christianshavn.

Lars Helweg - kunstnereen bag Damen med flaskerne

Lukas Grahams faste cover-kunstner

Den danske billedkunstner og Christianshavn-kendis Lars Helweg er født i Stockholm 23-01-1944 – og død i København februar 2023. En unik maler, en anerkendt kunstner og en ægte livsnyder.

Siden 2012 har han opnået kultstatus hos en ny generation, takket være hans mesterværk, maleriet “Damen med flaskerne”, som først blev anvendt på coveret af bandet Lukas Grahams debutalbum. Og siden genanvendt som cover på alle gruppens efterfølgende udgivelser, i diverse nuancer.

Maleriet (det fysiske) hænger på Café Wilder på Christianshavn – til stor fornøjelse for caféens gæster. Lars Helweg malede oprindeligt billedet i 1992. I 1995 blev det anvendt på coveret til den danske hardrockgruppe Septembers første og eneste album, “Many A Little”, som er glemt af de fleste i dag.

I 2012 dukkede maleriet så op igen – denne gang som cover til Lukas Grahams ekstremt vellykkede og populære debutalbum fra Copenhagen Records. Også Lukas Grahams andet, tredje og fjerde album har brugt samme motiv!!!

Direktør Jakob Sørensen fra Copenhagen Records fortæller til Gaffa:
“Billedet blev valgt, fordi Lukas har et særligt forhold til det, og fordi det opsummerer musikken så godt. Det billede passer ganske enkelt fantastisk til Lukas’ cover. Mens vi overvejede at bruge billedet her, blev vi opmærksomme på, at billedet har været brugt før, så det var med i vores overvejelser. Vi var dog ikke tvivl – og da kunstneren Lars Helweg så gav os lov til at bruge det, blev vi vildt glade.”

Selv forklarer Lukas Graham til Gaffa:
“Billedet er for mig noget nostalgisk. Det hænger på Café Wilder på Chrisianshavn, hvor jeg er kommet, siden jeg var lille, så det er et hjemligt billede, der passer perfekt til musikken – og så er det pisseflot.”

Men coveret var åbenbart for frækt til online musikbutikken iTunes. De valgte at forbyde de nøgne bryster på coveret til sangerens debutalbum. I stedet sælger iTunes skiven med et cover, der blot består af et nærbillede af covermodellens ansigt.

Og hvem er den smukke kvinde så? Jo, kvinden på maleriet er den svenske skuespiller og sexsymbol Anita Ekberg. Fotografiet, der er blevet brugt som forlæg af maleren, stammer fra et Playboy-magasin i 1956. Lars Helweg har siden mødt Anita Ekberg, som har udtrykt stor tilfredshed med kunstnerens gengivelse af hendes smukke krop.

Lars Helweg blev uddannet på the Royal akademi of fine arts (Kunstakademiet) i København i 1971 som arkitekt. Han arbejdede derefter som arkitekt i ti år, heriblandt med kystplanlægning for Jugoslavien via FN. Han tegnede bl.a. et hospital i Herlev (Jørgen Selscau) ,lavede byplaner og tegnede boliger, stod bag plastic design (Erik Herløw).

Lars Helweg designede stadig for fornøjelsen, men stoppede med at arbejde som arkitekt i 1976, da oliekrisen havde gjort ham arbejdsløs.

Siden koncentrerede Lars Helweg sig om sine malerier. Han brugte fem år på at udlære sig selv som billedkunstner – og blev så spurgt, om han ville være scenograf på Solvognens “Det Hvide Slot” og siden “Chartertour Amora”.

Derefter har Lars Helweg arbejdet sideløbende med malerier og scenografi. Han har bl.a. stået bag udstillingen “Fra Dør til Dør”, musicalen “Kielgasten” (Privatteateret), “Frk. Marguerite” (Avenue) ,”De Himmelske Blå” (Statens Teaterskole) ,”Bibelen” og “Telefonbogen” med Peter Larsen og Anne Marie Helger, med videre.

Lars Helweg blev i 1981 uddannet som tv-scenograf hos Danmarks Radio – og har i DR-regie skabt scenografien til produktionerne “Herre og skygge” (H.C.Andersen) ,”Tamilsagen” samt diverse andre projekter. Han har skabt plakater for bla. a. Zirkus Nemo – Søren Østergaard og Nils Vest Film.

Som kunstmaler har han haft udstillinger på Charlottenborg ,Den Frie, hos diverse virksomheder, en række gallerier samt egne udstillinger med auktioner. Også her på Galleri Comicart.dk har v i haft en særudstilling af Lars Helwegs malerier.

Vi indledte for år tilbage et vellykket samarbejde med kunstneren om at producere og sælge et par højkvalitets kunsttryk, som er skabt ud fra Lars Helwegs originale oliemaleri – “Damen med flaskerne”. Dem har vi selv stået for produktionen af, i samarbejde med kunstneren samt Art2print.

Trykket er desværre udsolgt i den signerede udgave, men vi sælger fortsat den del af oplaget, som Lars Helweg ikke nåede at signere.

Vild med malerier? Så se lige her.

Værker af Lars Helweg

Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!

Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!

Salg af tegnekunst, comicart