Katsuhiro Otomo
Da den japanske klassiker “Akira” skulle genudgives i USA i farver, valgte Otomo en amerikaner til at stå for opgaven. Den tilfaldt Steve Oliff og hans tegnestue. Hans originale Akira-farvelægninger er color art af bedste skuffe.
Japansk klassiker
Katsuhiro Otomo (født 1954 i Hasama, Miyagi) er en japansk mangakunstner, manuskriptforfatter, animator og filminstruktør.
Otomo-san er bedst kendt som skaberen af ”Akira”, både den originale mangaserie fra 1982 og den animerede filmatisering fra 1988. “Akira” er et fantantastisk science fiction epos.
Katsuhiro Otomo oplevede som teenager i 1960’erne de omfattende demonstrationer, hvor studenter og arbejdere gjorde oprør mod den japanske regering. Denne opvækst i et Japan under forandring har siden præget Otomos produktion.
De voldelige gadekampe, oprøret, demonstrationerne og et land i kaos er temaer, der har inspireret til historien i Akira-tegneserien. Den bør læses som en allegori over 1960’ernes Japan, skønt den foregår i 2019 (som lå mange år fremme i tiden, da den blev produceret).
Den unge Otomo hentede som serieskaber og animator inspiration fra Tokyos animationsstudier, Mushi Production og Toei Doga. Han beundrede titler som Gigantor, Astro Boy og Prince of the Sun.
Men Otomo lod sig også inspirere af amerikanske spillefilm som “Five Easy Pieces” og “Easy Rider”, der direkte inspirerede Otomo til at skabe Shotaro Kaneda og hans motorcykelbande fra Akira. Et vigtigt billede på den oprørske ungdom, der er på stoffer og nægter at følge autoriteter.
Otomo er stadig aktiv. Han udsendte i 2004 animationsfilmen “Steamboy”. Der går rygter om, at han har arbejdet på et nyt hovedværk i tegneserieform siden 2012! Med mere end ti år i støbeskeen er der store forventninger.
Otomos originaltegninger er umulige at opdrive – som alt andet fra japanske serieskabere. Men vi holder øje med andre værker af Otomo, herunder tryk og originale Akira-farvelægninger af Steve Oliff.
Steve Oliff og Otomo-san arbejdede side om side på farvelægningen i Steve Oliffs studio i Point Arena, Californien, hvor de sammen udviklede den farveskala, der skulle anvendes gennem hele serien.
De endelige colorguides blev skabt ud fra sort-hvide kopier af det originale artwork, produceret på kraftigt kunstpapir i Otomos studio i Japan. Herfra blev de sendt til Steve Oliff, der personligt håndfarvelagde hver eneste side i serien – ved hjælp af en kombination af airbrush, pen, gouache, animationsfarver, farveblyanter, Pantone film og mere!
Resultatet blev nogle af de mest gennemarbejdede og fantastiske colorguides, der nogensinde er produceret. De er på ingen måde typiske colorguides, eftersom de er helt gennemarbejdede – og hver især brugt som udgangspunkt for den endelige computerfarvelægning.
De udgør små unikke kunstværker – og er stærkt efterspurgte blandt samlere og AKIRA-fans verden over.
Works by Katsuhiro Otomo
Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!
Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!