Kaj Engholm
En af de bedste og mest kendte tegnere fra dansk tegneseries guldalder. Engholm var ægte folkelig – og opnåede stor anerkendelse for sine serier “Far til fire”, “Fedthas” og “Fyrtårnet og Bivognen”. Flere af dem blev overført til det hvide lærred.
Manden bag “Far til fire” succesen
Den danske tegner Kaj Engholm (1906-1988) var en af de folkeligt mest populære danske tegnere, som via serier som “Fyrtårnet og Bivognen”, “Fedthas” og “Far til fire” var aktiv i den danske avistegneseries absolutte guldalder og storhedstid.
Kaj Engholm begyndte i 1926 at illustrere Dagens Vers i dagbladet København, og i 1929 studerede han ved Reimanns tegneskole i Berlin.
Da den danske tegneserietegner Carl Røgind døde i 1933, overtog Engholm dennes årshæfte med filmkomikernee Fyrtårnet og Bivognen, som han arbejdede på frem til hæftet lukkede så sent som i 1968.
I 1930’erne og 1940’erne udførte Engholm en række reklame- og illustrationsopgaver. I 1942 vandt hans humoristiske dagstrip om Frede Fedthas Nationaltidende’s tegneseriekonkurrence.
Serien om den gamle gnier blev Engholms mest iderige og originale – med manuskript af Jens Brandt. Fedthas var nærig hele vejen frem til 1980’erne, hvor serien standsede.
Familien Danmark vil dog især huske Kaj Engholm for hans tegnserie “Far til fire”. Den startede i 1948 i Politiken og flyttede i 1955 til Berlingske Tidende.
Seriens succes kendte ingen grænser, da den i 1953 indtog biograflærredet. Den 2. november 1953 havde den første af en række biograffilm bygget over tegneserien premiere – og selv efter år 2000 lever filmserien i bedste velgående.
Kaj Engholm er en ægte ener og en institution i den danske seriehistorie.
Hos Galleri Comicart.dk har vi fået fingre i nogle meget sjældne og for de fleste ukendte illustrationer, som Engholm har lavet til særlige lejligheder uden for tegneseriernes verden. Dem vil du finde herunder, efterhånden som de udbydes til salg.
Værker af Kaj Engholm
Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!
Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!