Vælg en side

Howard Chaykin

Han er bestemt ikke for alle. Stregen er tætpakket og raffineret, og hans historier ofte grumme og rå. Chaykin er en ener på den amerikanske seriescene. Kendt for kult-klassikeren Black Kiss og som den første tegner på serieudgaven af Star Wars.

Raffineret tegner – ikke for alle

Howard Victor Chaykin (født 1950 i New Jersey, USA) er en af de mest produktive og beundrede amerikanske serieskabere, som gennem 30 år har præget seriemediet – ofte med en meget personlig og noglegange kontroversiel tilgangsvinkel.

Chaykins tegnestil er forfinet og raffineret – men ikke ligefrem folkelig. Kantet, detaljeret, nogle gange næsten uoverskuelig.

Howard Chaykins vigtigste inspirationskilder er bogillustratorer som Robert Fawcett, Al Parker og andre, og så elsker han jazz, hvilket også afspejles i hans arbejde.

Chaykin startede karrieren som assistent for Gil Kane og Neal Adams, inden han gik solo. Hans første vigtige serie (for DC) var tegneserieudgaven af “Fafhrd and the Gray Mouser” i Sword Of Sorcery. Chaykin fortsatte med at arbejde på Ironwolf i science fiction antologien “Weird Worlds” for DC.

Siden skiftede han til Marvel Comics, hvor han samarbejdede med Neal Adams på den første “Killraven” historie, trykt i Amazing Adventures 18 i 1973. Senere fik Chaykin lov at teste sine egne serier hos Marvel – heriblandt “Dominic Fortune”.

Han skrev og tegnede desuden “Cody Starbuck” til antologien Star Reach, en af de første uafhængige udgivelser fra 1970’erne. Her begyndte han at udforske mere mørke og voksne temaer, uden at bryde reglerne i selvcensuren Comics Code Authority.

I 1976 fik Chaykin et drømmejob – at tegne serieudgaven af “Star Wars” med manuskript af Roy Thomas. Dette blev en gigantisk succes for Marvel og Chaykin. Men efter ti numre forlod Chaykin serien – og begyndte igen at eksperimentere.

De følgende ti år lavede Howard Chaykin især bogillustrationer og tegninger til Heavy Metal-bladet. I 1983 startede Chaykin hovedværket “American Flagg” for First Comics. Han var såvel forfatter som tegner på serien, der blev en stor succes, og som udvidede grænserne for, hvad en tegneserie kunne handle om. Serien blandede jazz, pulp romaner, science fiction og sex!

Og Chaykin fortsatte med at nedbryde grænser. I 1988 skabte han sin hidtil mest kontroversielle serie: “Black Kiss”. En sort, sort historie i 12 afsnit – med meget detaljeret, udpenslet gengivelse af ekstrem vold og rå sex.

Howard Chaykin er stadig uhyre aktiv. Blandt hans nævneværdige værker fra de senere år er den igangværende “Hey Kids! Comics!”, som er en meget underholdende, satirisk, selvbiografisk fortælling om livet blandt serieskabere (især hos Marvel).

Chaykin er en ener, der fortjener masser af opmærksomhed for den tålmodige læser.

Works by Howard Chaykin

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!

Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!

Salg af tegnekunst, comicart