Vælg en side

Franquin

Alle tegneserieelskere i Europa kender og elsker Franquin, takket være hans indsats på serierne Splint & Co., Vakse Viggo, Spirillen og Sorte Sider. Han grundlagde en hel tegnestil, Marcinelli-skolen, og er i dag en legende på lige fod med Hergé.

Manden bag Vakse Viggo og det bedste med Splint & Co.

André Franquin, kendt som blot Franquin (født 3. januar 1924 – død 5. januar 1997) var en belgisk tegneserieforfatter og -tegner. Som med sin tegnestil grundlagde “Marcinelli-skolen”, som er betegnelsen for den dynamiske, karikerede streg, der stadig i dag dominerer i belgiske serier.

Franquin var en af de mest betydningsfulde aktører i den belgiske tegneseriekultur. Han skabte Vakse Viggo og Spirillen og arbejdede fra 1947 til 1969 med tegneserien Splint & Co.

I 1946 blev den unge Franquin en del af holdet bag Le Journal de Spirou. Jijé, der på dette tidspunkt selv tegnede de fleste serier i bladet, tilbød Franquin at overtage serien Splint & Co. fra Rob-Vel, som oprindeligt skabte Splint. Franquin takkede ja, og med ham som tegner voksede seriens succes de kommende årtier.

Franquins arbejde med serien forvandlede Splint & Co. til den vigtigste serie hos forlaget Dupuis. I begyndelsen bestod serien af korte, humoristiske en-sides historier, men Franquin udarbejdede efterhånden længere og længere historier, hvor humoren dog stadig havde den vigtigste plads.

Albummet “Trolddom og champignoner” fra 1950 er den første længere Splint & Co.-historie (57 sider). Indtil da havde Splint, Kvik og egernet Spip været de eneste gennemgående figurer i serien.

En af de mest markante figurer, der spiller afgørende roller i flere album, er Greven af Champignac, som første gang dukkede op i denne historie. Dertil kommer Spirillen, samt Kviks onde fætter Sante, som man begge møder for første gang i “Arvestriden” fra 1951. Og så må vi ikke glemme Zorglub, der optræder første gang i 1959 i “Z som Zorglub”.

Franquin arbejdede som regel alene frem til 1958. Da indledte han et samarbejde med Greg og Jidéhem i forbindelse med historien “Buddhas fange”. Franquin tegnede figurerne, mens Greg skrev manuskriptet og Jidéhem tegnede baggrundene. Samarbejdet fortsatte i flere albums.

I løbet af 1960’erne blev Franquin mere og mere optaget af en anden figur, som han selv skabte i 1957, nemlig flabede Vakse Viggo.

Albummet “Ballade i Champignac” blev Franquins sidste bidrag til Splint & Co., og Franquin brugte derefter hele sin tid på Vakse Viggo, der udkom i form af humoristiske en-sides historier.

Franquins sans for kulsort humor blev i særlig grad forløst i albummet “Sorte streger”, som er fyldt med morbide gags og meget, meget sort tegneseriesatire.

Originalværker af André Franquin er i dag meget svære – for ikke at sige umulige – at opdrive. I stedet vil Galleri Comicart.dk holde øje med kvalitetstryk, der lever op til markedets højeste standarder.

 

Works by Franquin

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!

Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!

Salg af tegnekunst, comicart