Vælg en side

Frank Robbins

Pilotserien om kvindebedåreren og eventyreren Johnny Hazard blev Frank Robbins’ livsværk, som strakte sig over 30 år. Fra starten en nuanceret og stærkt underholdende adventure strip – men siden en forudsigelig koldkrigsserie.

Johnny Hazard Sunday by Frank Robbins.

Piloter og vovehalse

Frank Robbins (født 1917 i Boston, USA, død 1994) er en af de mest produktive serieskabere, der har sat sit præg på avistegneseriernes historie – især takket være hans serie om piloten Johnny Hazard.

I perioden 1939-1975 producerede Frank Robbins dag efter dag, uge efter uge, striber og søndagssider til de amerikanske aviser.

Frank Robbins skæbne blev beseglet, da han som 7-årig tilmeldte sig et tegnekursus. Dette skaffede ham en friplads ved Boston Museums kunstundervisning som 9-årig. Siden flyttede han med familien til New York, hvor han blev assistent til fresko-maleren Edward Trumbule.

Som 17-årig tegnede Robbins filmplakter, og i 1939 debuterede han som serieskaber, da han lod sig hyre af Associated Press som fast tegner på flyverserien “Scorchy Smith” efter Noel Sickles.

Da konkurrenten King Features fem år senere søgte tegnere, greb Frank Robbins chancen – og skabte sin egen flyverhelt, “Johnny Hazard”, som uomtvisteligt gik hen og blev hans livsværk.

Med sin meget stilsikre brede penselføring kunne Robbins i sin streg minde meget om samtidens Milton Caniff, men rent faktisk udviklede Robbins sin helt personlige stil, der var som skabt til en adventure strip.

Især søndagssiderne yder Frank Robbins’ streg fuld retfærdighed. I seriens storhedstid var der fuld knald på handlingen – med farverige skurke, sexede og dødsensfarlige kvinder (femme fatales) og sågar i ny og næ eksotiske dyr, ja sågar dinosaurer.

Siden (op gennem 1960’erne og videre) blev Hazard-serien desværre reduceret til en ret forudsigelig koldkrigs-strip, men Robbins’ tegninger blev aldrig mindre end fremragende.

Frank Robbins stoppede først serien i 1974 – og brugte sine sidste år som serieskaber på at arbejde for både DC (Superman, Superboy, Batman) og Marvel (Invaders, Captain America, Ghost Rider).

Men han vil altid blive husket for det, der måske var verdens bedste flyverserie: Johnny Hazard!

Works by Frank Robbins

Viser et enkelt resultat

Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!

Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!

Salg af tegnekunst, comicart