Frank Pé
Er man vild med dyr og poesi – så bør man følge denne belgiske serieskaber, der med sine følsomme skildringer af naturen har skabt nogle af de smukkeste tegneserier for børn og voksne. Hans karrikerede dyreportrætter forener realisme med dyrefabler. En billedkunstner af de sjældne.
Poesi og natur
Den belgiske serieskaber Frank Pé (Født 1956), også kendt som blot Frank, kendetegnes ved et usædvanligt godt blik for naturen, poesien, det erotiske og ikke mindst dyrenes verden.
Hans dyretegninger og menneskeportrætter er blandt mediets mest sublime – idet han på kanten af karrikaturen altid indfanger personligheden.
Frank Pé studerede kunst i Bruxelles på Institute Saint-Lukas, og hans arbejde dukkede første gang op i Spirou-bladet i 1973. Han leverede dyretegninger til Nature-Jeunesse sektionen, og i 1979 skabte han figuren Broussaille – som siden dukkede op i en række korte og lange historier med manuskript af Bom.
På dansk udkom serien under titlen “Jonas” fra Interpresse (1986-1989), og kender man den ikke, så snyder man sig selv for en stor læseoplevelse. En poetisk børneserie med miljørigtige budskaber.
Men Frank Pé har siden udviklet sig kolossalt som kunstner. Han er med tiden blevet en af sin generations bedste dyremalere, igen på kanten af dyrefablens univers.
Og han har med tiden taget sin malerkunst med ind i tegneseriens univers – f.eks. i albumserien “Zoo”, der kun er udkommet i ét bind på dansk – men i utallige på fransk. Serien foregår i en zoologisk have i Normandiet under Anden Verdenskrig – med manuskrip af Bonifay.
I 1993 skabte Frank Pé serien “Matur” for den japanese udgiver Kodansha. Som animator har han arbejdet på Warner Bros produktionen “Excalibur – Det Magiske Sværd”.
Frank Pé er selv helt gal med dyr. Han er sandsynligvis den eneste tegneseriekunstner, der har avlet 50 krybdyr, herunder 16 krokodiller.
Med tiden har Frank Pé bevæget sig over mod malerkunsten som sit primære virke – men han laver fortsat tegneserier af høj kvalitet, når chancen byder sig.
Her kan nævnes, at han har prøvet kræfter med Splint & Co. universet med særlig fokus på Spirillen – via udgivelserne “Borneos Lys” og “La Bête”, der endnu ikke er udkommet på dansk – i skrivende stund.
Works by Frank Pé
Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!
Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!