Vælg en side

Duncan Fegredo

Da legenden Mike Mignola valgte at forlade sin serie om Hellboy, skulle der findes en værdig afløser. Valget faldt på britiske Duncan Fegredo, der gjorde det strålende – og i dag regnes som bedste Hellboy-tegner, side om side med Mignola selv.

Hellboy by Duncan Fegredo

Kunstnerisk Hellboy

En af tidens bedste og absolut mest kult-agtige tegneserier er Mike Mignolas “Hellboy”, som også med stor succes har erobret filmmediet.

Mignola valgte imidlertid at overlade tegnearbejdet til andre, da han selv kastede sig over andre opgaver. I perioden 2007-2011 blev Hellboy-hovedserien således tegnet af den britiske serieskaber Duncan Fegredo (født 1964 i Leicester).

Ifølge seriens mange fans verden over, at Fegredos arbejde på Hellboy klart det bedste – efter Mignola selv. Han tegnede seriens mest blodige episoder, og de fremstår som grafiske mesterværker.

Fegredo overgår faktisk Mignola på visse områder. Han har lige så stor sans for dramaet som Mignola, men krydrer desuden siderne med sans for detaljen samt et ofte mere ekspressivt sidelayout.

Det er således mere end fortjent, at Duncan Fegredo har fået ros for sit arbejde på miniserien “Hellboy: Darkness Calls”. Efterfulgt af mere Helboy via miniserien “The Wild Hunt”, plus det løse.

Duncan Fegredo (født i Leiceister i England i 1968) skabte sig oprindeligt et navn i tegneseriebranchen ved at vise sit portefølje på UKCAC tegneseriefestivalen.

Hans første job bestod i at producere en fast stribe i det engelske blad “Heartbreak Hotel”. Senere arbejdede han for tegneseriebladet “Crisis”.

Men det helt store gennembrud kom først, da han i samarbejde med den skotske forfatter Grant Morrison lavede miniserien “Kid Eternity” for DC Comics i 1991.

Fegredo har også bidraget til titler som “Judge Dredd”, “Alien – Havoc” samt “Before the Fantastic Four – Reed Richards”. Han samarbejdede med forfatteren Peter Milligan på miniserien “Girl” samt på den banebrydende “Enigma”.

Fegredo kunne mødes på Komiks.dk festivalen i København i 2008.

Han udmærker sig bl.a. ved at producere ekstremt lækre blyantssider, der er langt mere end skitser, forud for de inkede Hellboy-sider. Er man heldig, kan man således eje begge udgaver af de trykte sider.

Works by Duncan Fegredo

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!

Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!

Salg af tegnekunst, comicart