Vælg en side

Christyan Lundblad

Han er et forholdsvis ubeskrevet blad på den danske kunstscene. Det ændrer vi på nu – med motivserien “Jolly Ghosts”. Velkommen til en dynamisk blanding af pop art, old school cartoons og street art.

Christyan Lundblad art

Jolly Ghosts

Den danske illustrator, kunstmaler og musiker Christyan Lundblad er født i Jylland i 1981 – og er endnu et relativt ubeskrevet blad på kunstscenen.

Det forsøger vi at ændre på her på galleriet med hans fantastiske pop art motivserie “Jolly Ghosts”, der har potentiale til at blive kult.

Cristyan begyndte allerede som baby at tegne på mælkekartoner – og på sin fars Gasolin’ plader!

Senere i folkeskolen var han den bedste til at tegne, hvilket resulterede i han ikke måtte deltage i klassenss tegnekonkurrencer.

Da han var 14 år gammel, fandt han ud af at der var en animationsskole i Viborg, hvilket blev hans mål i livet – det var den uddannelse, han ville have.

Han kom ind på Animationsskolen i 2002 og graduerede i 2007, hvorefter han ikke vidste, hvad han derefter skulle med sit liv.

På grund af muskelsmerter begyndte han at male istedet for at tegne, mens han arbejdede i pladebutik og tog andre odd jobs.

Senere flyttede han tilbage til Viborg og blev ansat på animationsskolen, mens han havde sit eget malerstudie.

I dag bor Christyan Lundblad i København, hvorfra han maler videre, til han efter eget udsagn foråbentlig en gang når sit mål for, hvordan han vil have, at hans kunstværker skal se ud.

Christyan har altid haft sin helt egen, genkendelige stil, og det er “Jolly Ghosts” serien også et eksempel på. Stilen er cartoony og ofte meget street art inspireret – med skarpe former og dynamiske figurer a la old school tegnefilm.

Christyan tegner og maler for det meste analogt, men laver også logoer og character designs i Photoshop, samt maler i stor skala til kunst- og animationsfestivaler.

Værker af Christyan Lundblad

Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!

Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!

Salg af tegnekunst, comicart