Charles M. Schulz
Ved sin død i 2000 var han en af verdens rigeste serieskabere. Det var han takket være sin serie om en flok amerikanske børn – Peanuts/Radiserne. En filosofisk tegneserie i en minimalistisk stil, som gik sin sejrsgang i hele verden. De fleste børn såvel som voksne kender Søren Brun og hans hund Nuser!
Filosofiske børn
Charles Monroe Schulz (født 1922 i Minnesota, USA, død februar 2000) vil altid stå som en af verdens mest berømte og indflydelsesrige seriekunstnere – takket være hans populære avisserie “Peanuts” eller på dansk “Radiserne”.
Schulz lærte som mange andre amerikanske serietegnere at tegne via et korrespondencekursus. I 1950 skabte han sin første tegneserie, “Li’l Folks”, som da den omsider blev antaget af United Features fik et andet navn – “Peanuts”.
Navneskiftet var meget imod Schulz’ eget ønske, men her havde han ikke ret. For efter en sløv start med blot syv aviser gik det hastigt fremad til 45 aviser i 1952 og 1340 aviser verden over, da Radisernes popularitet toppede i 1971.
Dengang kendte og elskede det meste af verden Søren Brun, Trine, Nuser og alle de andre figurer fra serien. Serien foregik nok i en børneverden, men problemstillingerne var i den grad voksne og eksistentielle.
Radiserne blev også grundlaget for en populær serie af tv-tegnefilm, der blev vist i hele verden, også i Danmark. I 2015 var der sågar premiere på animationsfilmen “The Peanuts Movie”, som blev overraskende vel modtaget af kritikerne.
De mest populære seriestriber er dem med Søren Brun (Charlie Brown) og Nuser (Snoopie). Det er også de striber, der er i højest kurs blandt samlere. Gode striber handles i USA for svimlende summer.
Charles M. Schulz døde i 2000 som en meget rig mand, og hans værker oplevede genskabt popularitet i det nye årtusinde, bl.a. takket være genudgivelsen af den komplette Peanuts (Fantagraphics Books).
Peanuts/Radiserne er gennem tiden udnyttet maksimalt inden for merchandise med kopper, t-shirts, og så videre. Mens der er langt mellem kvalitets-tryk og kunstnerisk acceptabelt materiale.
Lad os endelig vide, hvis du ser noget, der burde være en del af denne webshop. Vi skal nok forsøge at finde noget relevant – bare vent og se.
Works by Charles Schulz
Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!
Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!