Burne Hogarth

Burne Hogarth (født 25. december 1911 – død 28. januar 1996) var en af USA’s mest legendariske og stilskabende tegnere og illustratorer.

Hogarth var ikke blot serieskaber, men også underviser, forfatter og teoretiker. Især hans lærebøger i anatomi-tegning har sikret ham en plads i tegningens historie – sammen med hans pionerarbejde på avisserien “Tarzan” – hvor hans søndagssider bliver svære at overgå.

Burne Hogarth udviste allerede tidligt i livet et stort talent for at tegne. Allerede som 12-årig blev han optaget på Art Center of Chicago, og her indledte han en kunstuddannelse, der siden førte ham gennem institutioner som Crane College og Northwestern University i Chicago frem til Columbia University i New York City, hvor Hogarth studerede kunst og videnskab.

Hogarth måtte sideløbende passe et job fra sit 15. år på grund af hans fars tidlige død. I starten løste den unge mand opgaver for avisernes reklameafdelinger, og det førte det til, at Hogarth fik chancen på avisserien “Ivy Hemmanhaw” (1933), med pæn succes.

Mens recessionen rasede, flyttede Hogarth til New York, hvor han fortsatte arbejdet som avisillustrator. Han tegnede bl.a. Charles Driscolls pirathistorie “Pieces of Eight” (1935).

I 1936 fik han så den opgave, der skulle komme til at definere hele hans karriere og sikre ham en plads i tegneseriens historiebog. Han overtog “Tarzan” søndagssiden efter Hal Foster.

De kommende 12 år skulle Burne Hogarth bevise, at han var den rette mand til opgaven. Med sit detaljerede illustrationsarbejde på Tarzan skabte han et nyt udtryk, hvor han forenede klassisk tegnekunst med ekspressionisme og en stærk fortælletrang.

Hogarth tegnede serien fra 1937 til 1945 og igen fra 1947 til 1950. Hvis man vil læse hans samlede værker, må man forsøge at finde den komplette udgave af Hogarths Tarzan, udsendt af NBM Publishing. Den findes i dag kun antikvarisk.

Gennem hele sin tegnerkarriere var Hogarth samtidig underviser. Han har medvirket til at uddanne flere generationer af tegnere og kunstnere. Han var også manden bag The Manhattan Academy of Newspaper Art, som han forvandlede til Cartoonists and Illustrators School. Denne skole voksede støt, og i 1956 skiftede den navn til School of Visual Arts (SVA), som den dag i dag er verdens største private kunstskole.

Det var med Hogarth som underviser, at mange af de bedste amerikanske Silver Age kunstnere fik deres opdragelse og grundfærdigheder som tegnere. Uden Hogarth, ingen superhelte.

Hogarth trak sig tilbage i 1970, hvorefter han flyttede til Los Angeles. Han skrev, tegnede og udgav gennem årene en række af undervisningsbøger om anatomi, der stadig er standard for alle tegnere, ja selv for nutidens computeranimatorer:
“Dynamic Anatomy” (1958) og “Drawing the Human Head” (1965), fulgt af “Dynamic Figure Drawing” (1970) og “Drawing Dynamic Hands” (1977). Senere igen kom “Dynamic Light and Shade (1981) og “Dynamic Wrinkles and Drapery” (1995).

I starten af 1970’erne – efter at have været borte fra tegneserien i nmere end 20 år, blev Hogarth genopdaget af europæiske seriefans, der hyldede ham som “the Michelangelo of the comic strip”.

Hogarth gjorde i 1972 comeback med mesterværket “Tarzan of the Apes”, en indbundet bog fra Watson Guptill, som udkom på 11 sprog, herunder dansk. Her tog Hogarth hul på en genre, der siden blev kendt som den grafiske roman – samtidig med at Will Eisner gjorde det samme.

Burne Hogarth modtog inden sin død en lang række af hædersbevisninger og priser, herunder National Cartoonist Society Advertising and Illustration Award i 1975, Magazine and Book Illustration Award i 1992, samt Special Features Award i 1974.

Hogarths sidste offentlige fremtræden var Angoulême International Comics Festival i 1996 – hvorfra han rejste til Paris og døde af et hjerteanfald, 84 år gammel.