Bob Kane
I 1937 skabte han den måske mest fascinerende af alle maskerede helte – Batman! Dermed sikrede tegneren Bob Kane sig også en fremtrædende plads i tegneseriernes historie. Hans død i 1998 blev markeret over hele verden.
Batmans skaber
Bob Kane (født Robert Kahn 24. oktober 1915 i New York City) har for altid indskrevet sit navn i tegneseriens historie som skaberen af den måske mest fascinerende superhelt af dem alle – Batman!
Bob Kane døde den 3. november 1998 i Los Angeles, Californien, hvilket blev markeret med nekrologer i stort set alle aviser verden over.
Bob Kane begyndte at tegne i en ung alder og blev midt i 1930’erne tilknyttet Will Eisner og Jerry Igers tegnestudie i New York. Fra 1938 var han også tilknyttet Detective Comics Inc.
Hos DC arbejdede han sammen med Bill Finger, som faktisk var med til at skabe Batman-figuren sammen med ham. Batman optrådte første gang i Detective Comics nr. 27 i maj 1939 i historien “The Case of the Chemical Syndicate”.
Hvis du tilfældigvis skulle ligge inde med et velbevaret eksemplar af dette blad, køber vi det gerne af dig for et par kasser øl! Spøg til side, bladet handles til formuer – og er et af de absolut dyreste samleobjekter fra tegneseriernes verden overhovedet.
Batman blev hurtigt en succes, og Jerry Robinson blev herefter hentet ind til at assistere Kane. Fra midten af 1940’erne blev Batman hovedsageligt tegnet af andre kunstnere.
Bob Kane stoppede helt som aktiv serietegner midt i 1960’erne, hvorefter han overlod historier og tegninger til andre. Batman er siden blevet videreført og opdateret af begavede serieskabere som Neal Adams, Frank Miller, Tim Sale/Jeph Loeb og mange andre.
Originaltegninger af Bob Kane er selvsagt i høj kurs, så i stedet vil vi her på galleriet forsøge at skaffe bøger, signerede litografier og andre spændende sager fra Bob Kanes udødelige hånd.
Works by Bob Kane
Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!
Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!