Antonio Viviano
Han er født og opvokset på Sicilien og arbejdede i mange år som freelance illustrator. Han har tegnet erotiske tegneserier til Tidens Mand og Tidens Kvinder – og forsøgt sig med egen tegneserieskole i Frederikshavn.
Dansk-italiener med blik for barbarer
Velkommen til et usædvanligt talent, der hele livet har kredset omkring tegneseriemediet – men som først nu (efter de 60 år) for alvor satser på at lave tegneserier og billeder inspireret af tegneserier.
Antonio Viviano (født 1960 i Italien) er oprindeligt fra Menfi på Sicilien, men har i mange år boet og levet i Danmark – i det nordjyske.
Han gik oprindeligt på Kunstakademiet i Italien, men gennemførte ikke uddannelsen Siden flyttede han – og tog kurser på en tegneserieskole, hvorefter han skabte sig en karriere som freelance illustrator med kunder internationalt – dels i Europa, dels i New York.
I Danmark er der sandsynligvis kun få, der husker Antonio Viviano – for hans erotiske tegneserier, der kunne læses i Tidens Kvinder og Tidens Mand.
“De erotiske opgaver gav godt, men så foretrak jeg andre job. De seneste år har jeg givet inspiration til andre med mine tegne- og malekurser, og som kunstner har jeg afholdt forskellige udtillinger med klassisk olie-, akryl- og akvarelmaleri,” forklarer Antonio.
Han forsøgte sig også med sin egen tegneserieskole i Frederikshavn, men det gik ikke så godt, og grundet pengemangel måtte han opgive projektet efter bare tre måneder.
“Nu har jeg omsider tid til at dedikere mig til at skabe tegneserier,” afslører Antonio Viviano, der især er inspireret af historier om kvinder, fantasy, science fiction og så videre. Og så har han et godt blik for barbarer – a la Conan the Barbarian!
Her på galleriet spår vi en stor fremtid for Antonio og hans tegneserier – og vi starter med at præsentere ham via en serie af nyskabte akvareller, der vidner om en billedkunstner med stort potentiale.
Værker af Antonio Viviano
Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!
Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!