Vælg en side

Andy Lee

Tag med på en rejse tilbage i tiden. Tilbage til Kina i det 13. århundrede, hvor Cha’an Dynastiet herskede. Så opstod en ny form for billedkunst – som i dag dyrkes af den kinesisk-amerikanske kunstner Andy Lee. Han forener zen med superhelte på en måde, du aldrig har set før.

Ande Lee, artist.

Zen og superhelte

Billedkunstneren Andy Lee er født i Hongkong 16. april 1974 – det var Tigerens År. Andy Lee blev amerikansk statsborger i 1980 og har boet i både Chicago og på Hawaii, hvor han nu er bosat i Honolulu.

Kunstnerisk er Andy Lee mere kinesisk end amerikansk. Han forener på sin helt personlige måde den kinesiske tradition for malerkunst og kaligrafi med den amerikanske superhelte-tradition.

Lyder det umuligt? Det er det også – i teorien. Men når man kigger på Andy Lees fabelagtige værker, må man bare indrømme, at det virker! Han får det endda til at se let ud. Hans tilsyneladende hurtigt nedkradsede portrætter af de amerikanske superhelte er fulde af liv, spækkede med action og tempo.

Og så kan vi godt love, at når man først har sat sig ind i hans særprægede billedunivers, er man fanget. Hans billeder gør sig fremragende på væggen i en simpel ramme. De elskes også af folk, der ellers ikke forstår tegneserier.

Andy Lee er i den grad en skøn blanding af det bedste fra den østlige og vestlige kultur. Han lærte i en ung alder sin tegne- og maleteknik af en onkel, og den kaldes efter sigende “Cha’an Buddhist” stilen.

Den traditionelle kinesiske Cha’an Buddhist malestil opstod i Kina i det 13. århundrede før Kristus. Kejser Cha’an var ved magten på den tid, som også hedder Cha’an Dynastiet. Kejseren var striks og dominerende. Han tillod kun visse typer af kunst og litteratur, og alt, der ikke var godkendt, blev betragtet som ulovligt.

Tegninger skulle sågar være meget stramme. Den strenge lovgivning tvang buddhist-munke, der var vant til at meditere ved hjælp af tegnekunsten, til at forsimple deres udtryk. De anvendte bambus-pensel, sumi blæk og rispapir. De sprøjtede blæk og maling på papiret – og foretog derefter en række vilde penselbevægelser for at skabe et genkendeligt billede ud af kaos.

Munkene blev ikke forfulgt, da man anså deres værker for at være hellige. Og sådan opfandt man altså denne særlige udtryksform, der senere spredte sig til Japan med buddhistiske missionærer.

Cha’an Buddhismen blev til Zen Buddhismen. Og maleteknikken spredte sig også til Japan, hvor den siden har været betragtet som en kunstform – og ikke blot religion.

Ifølge Andy Lee skal man rejse dybt ind i sin egen psyke for at kunne male sådan, som han gør. Han ved ikke på forhånd, hvad der kommer ud af det – men det er som regel fascinerende, smukt, eksotisk og særpræget.

Se selv. Og lad dig fascinere. Tag på en indre rejse. Zen og superhelte. What’s not to like?

Works by Andy Lee

Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!

Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!

Salg af tegnekunst, comicart