Vælg en side

Anders Brønserud

Dansk tegner, som er kendt for tegneserien om palindromet Otto. En grafisk raffineret tegneserie, som med sin finurlige, underspillede – ofte rent visuelle – humor placerer sig i et hjørne af dansk tegneserie, hvor man ellers kun finder Ivar Gjørup og hans avisserie Egoland.

Anders Brønserud. Copyright photographer Bothild Jensen.
Otto af Anders Brønserud.
Anders tegner dagligt - af Anders Brønserud.

Otto er et palindrom

Anders Brønserud (f. 1972) er en dansk tegner og tegneserieskaber, kendt for tegneserien om palindromet Otto, som er cirkelrund. En grafisk raffineret og unik dansk serie.

Anders Brønserud er født og opvokset på Fyn. Han er uddannet og har arbejdet i Syd- og Midtjylland, og har siden 2008 været bosat på Amager. Dimmenterede som grafisk designer i 1992 fra Designseminariet i Højer. Arbejdede med grafisk design og illustration på reklamebureau og forlag, samt som freelancer.

Han har illustreret bøger, hovedsageligt indenfor undervisning og faglitteratur.

Fra 1997-2021 var han tilknyttet magasinet Æ Rummelpot som tegner og leverede satire over lokalpolitik og dagliglivet i Sønderjylland. Anders har også illustreret, samt stået for det grafiske udtryk af medlemsbladet for DSU (1997-2001).

I regi af Danske Bladtegnere har Anders Brønserud bidraget med satiriske tegninger til “SPOT” (2017-18), biografien “Tegnere tegner tegnere” (2018), samt ‘live-satire-tegning’ foran et publikum på Folkemødet i 2017 og 2018.

I 2003 skabte Anders Brønserud figuren “Otto”, som han har arbejdet på siden. Otto er et palindrom (ord, der staves ens forfra og bagfra).

Tegneren lagde nogle bespænd ud for sig selv og fjernede tekst, farver, baggrundselementer og detaljer i en stringent stribe-serie om den melankolske og evigt uheldige titelfigur, i starten med undertitlen “Verdens mest ensomme palindrom”.

Serien debuterede i “Free Comics” i 2004, hvor den kørte månedligt i fem år. Tegnet i et teknisk overlegen, ren stil, som er beslægtet med og inspireret af Ivar Gjørups smukke Egoland-serie.

Striben om “Otto” blev i flere år forsøgt solgt som daglig avis-serie, men havde kun korte optrædener i Fyns Amts Avis, Aftonbladet i Norge, og Diario El Expreso i Ecuador.

“Otto” er samlet i flere bøger: “Otto Obscura” på Politisk Revy, “Citizen Otto” på Afart/Tellerup, og øvrige otte bøger på Forlaget Forlæns, som også stod bag bladet “Free Comics”. “Otto in toto” (2018), som samler de fleste af avis-striberne modtog en udmærkelse fra “Forening for Boghaandværk”.

Otto-figuren blev i 2015 brugt i en serie tegninger som ledsagede teksten i et online selvhjælpsprogram for selvmordstruede. Den melankolske figurs trængsler var oplagt som illustration på, hvordan man kan være fanget i, men også arbejde sig ud af en depressiv tilstand.

Sideløbende med “Otto” har Anders Brønserud bl.a. tegnet dagbogs-striben “Anders Tegner Dagligt”. I en sort/hvid version i perioden 2016-2018 – og fra 2019-2020 blev serien tegnet i farver til en galleri-udstilling og en bog. Serien genopstod så og resulterede i bogen “Halvtreds, halvfed og halvfærdig” – om det sidste år i 40’erne (Forlaget Forlæns, 2022).

Værker af Anders Brønserud

Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!

Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!

Salg af tegnekunst, comicart