Vælg en side

Alex Varenne

Den franske tegner, grafiker og billedkunstner Alex Varenne var med sine dystotopiske billeder i Ardeur-serien med til at forny den europæiske science fiction-tegneserie. Siden kastede han sig over erotikken og de smukke femmes fatales.

Erotik og dyster science fiction

Franske Alex Varenne (1939-2020) var en af de stærkeste skildrere af erotikkens verden og en helt unik behesker af det sort-hvide udtryk med en personlig anvendelse af gråtoner.

Han var tillige en god fotograf og en dygtig maler. Varenne var uddannet og udsprunget fra et billedkunstmiljø, hvor han som ung underviste i tegning.

Hans debut som serieskaber var albummet “Ardeur” fra 1979 til manuskript af hans bror, Daniel Varenne. En dystotopisk science fiction-fortælling i en effektiv grafisk stil.

Ardeur-serien er også udsendt på dansk – og det blev til adskillige fremragende bind: Nedfald, Warszawa, Flugten, Berlin Strasse, Ida Mauz og Jack. Der er desuden udsendt en lille håndfuld erotiske tegneserier af Varenne på dansk.

Men hans fortsatte produktion må man kunne fransk for at nyde. Der er spandevis af spændende erotiske titler og smukke kunstbøger at vælge mellem, hvis man opsøger en fransk boghandel.

Alex Varenne bevægede sig gennem årene fra seriemediet og dybt ind i den erotiske billedkunst, grænsende til det pornografiske. En skillelinje, der mest interesserer puritanere!

Hans arbejdsmetode: Alex Varenne startede med at fotografere sine modeller. Så tegnede han nogle ret detaljerede skitser med blyant – og slutteligt den endelige blækversion. Nogle gange lagde han gråtoner på – og til sidst begyndte han desuden at male motiverne i en stilart, der er mere grafik end maleri. Med ret vilde farver.

Uanset hvad, var resultatet hver gang fremragende tegneserie- og billedkunst! Især hans sort-hvide, erotiske billeder – hvad enten det er de rå blyantsskitser eller de færdige tegninger – er en fryd for øjet. Erotisk kunst i særklasse.

Alex Varenne var uden tvivl en af de mest markante grafikere i sin generation – og her på galleriet vil vi gøre vores til, at han ikke bliver glemt.

Works by Alex Varenne

Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!

Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!

Salg af tegnekunst, comicart