Vælg en side

Al Williamson

En af de helt store klassiske illustratorer – som altid vil være forbundet med forlaget EC, samt Flash Gordon, Agent X9 og Star Wars. Al Williamson var som skabt til science fiction og fantasy. Han nåede også at være inker på superhelte-serier – og var selv en stor samler af original seriekunst.

Al Williamson, artist.

EC, Flash Gordon, Star Wars og X9

Den amerikanske tegneserieskaber Al Williamson blev født 21. marts 1931 i New York City.

Han var simpelthen en af de bedste tegneseriekunstnere og illustratorer – og vil altid blive husket for sin indsats på serier som Flash Gordon, Star Wars og avisserien Agent X9.

Al Williamson er delvist af colombiansk afstamning. Han blev som nævnt født i New York City, men voksede op i Bogota, Colombia, hvorfra han vendte tilbage til New York i sine teenageår.

I 1952 – i en alder af blot 21 år – begyndte Williamson at arbejde for EC Comics. I et stykke tid arbejdede han i et studie med Frank Frazetta, Roy G. Krenkel og andre, som var ansvarlig for en stor del af datidens populære science fiction- og fantasy-tegneserier.

I 1960 fik han arbejde som assistent for John Prentice på tegneserien Rip Kirby – og man kan tydeligt genkende hans streg på de striber, hvor han “ghostede” for Prentice.

I 1960’erne arbejdede han kort på en Flash Gordon-tegneserie, som blev udgivet af King Features – og som stadig hyldes af seriens mange fans.

Han lavede også – hvad få måske ved – et udkast til en planlagt søndagsversion af Modesty Blaise! Den blev som bekendt aldrig til noget – desværre.

I 1967 overtog Williamson den uhyre vellidte avisserie om Agent X9 Agent Corrigan – hvor han fik lejlighed til at vise sin tydelige inspiration fra Alex Raymond (seriens første tegner). I samarbejde med seriens forfatter, Archie Goodwin, holdt han serien kørende helt frem til 1980.

Da Dino De Laurentiis’ kulørte Flash Gordon-film udkom, lavede Al Williamson en smuk tegneserie-version, før han overtog Star Wars-tegneserien fra Russ Manning.

Williamson var siden meget aktiv som tegner (inker) på adskillige Marvel Comics-titler, herunder Spider-Man 2099, Daredevil og Spider-Girl, og sideløbende lavede han serieversioner af forlaget Dark Horse’s Star Wars-filmatiseringer.

Han vandt 1966 National Cartoonists Society Award for bedste tegneserie, 1966 Alley Award for bedste , 1969 Alley Award for bedste “penciller” og 1991 Eisner Award som bedste inker (for sit arbejde på 1990-1991 Epic Comics miniserien Atomic Age og andre titler).

Her på Galleri Comicart.dk placerer vi Al Williamson side om side med andre store klassiske kunstnere i den realistiske tradition som Alex Raymond, Frank Frazetta, Mark Schultz og Frank Cho.

Al Williamson var gennem hele livet en stor samler af original tegneseriekunst. Han døde den 12. juni 2010 i New York.

Works by Al Williamson

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Få et forspring i forhold til andre kunstsamlere!

Modtag galleriets ugentlige nyhedsmail. Så går du aldrig mere glip af de mest eftertragtede nyheder og sjældne værker, der sættes til salg i galleriet. Nyhedsmailen er gratis og indeholder hver gang nyheder og tilbud. Du får her adgang til specialviden om galleriets kunst og kunstnere. Bliv inviteret med til ferniseringer og særarrangementer. Tilmeld dig i dag!

Salg af tegnekunst, comicart