Hansen, Bjarne

Den danske farvelægger Bjarne Hansen (født 26. juni 1966) har siden 1991 - hvor han blev færdig på Kunsthåndværkerskolen i Kolding - ernæret sig som freelancetegner af bla. reklame, magasin & bogillustrationer. Han har desuden slået sit navn fast internationalt med en række fremragende farvelægningsopgaver for amerikanske tegneserieforlag.Bjarne Hansen har desuden arbejdet for A-film som baggrundsmaler på tegnefilmene:"Jungledyret Hugo" 1 & 2 ,et mindre farve manus til 3D filmen Jungo Goes Bananas:("Jungledyret Hugo"#3) premiere efteråret ’07 og "Quest for Camelot". Han har lavet preprodutionsarbejde til tv-serierne "Trolltales"(da. Trolderier),"Benjamin Blümchen" og forskellige specials. Har arbejdet som baggrundssupervisor på A-films "Asterix og Vikingerne", illustreret Morten Remar's "Redningsaktion Europa", som bestod af 24 opslag på lidt over en måned. I tegneseriesammenhæng har Bjarne Hansen farvelagt diverse amerikanske tegneserier for DC Comis ,bl.a. "House of Secrets" (tegnet af Teddy H. Kristiansen), "Superman for all seasons"(tegnet af Tim Sale) samt "The Light Brigade" og " The Chosen" (begge tegnet af Peter Snejbjerg). Bjarne Hansen er også en glimrende tegner, som har tegnet og fortalt tegneseriealbummene "Tideregn" og "Lykkebarnet".Galleri Comicart.dk har indgået en aftale med Bjarne Hansen, så vi hermed kan præsentere et smukt udvalg af hans originale farvelægninger. Unika, skabt i hånden, malet på papiret. Farvelægninger af den smukkeste slags.

{{amount}}