Sale, Tim

Tim Sale (født 1956 i New York, USA) er en af USA's absolut bedste yngre serietegnere. Med sin grafiske, letgenkendelige tegnestil er han i gang med en uforlignelig tour de force gennem alle de amerikanske superhelte - med manuskrip af forfatteren Jeph Loeb. I 2007 slog han for alvor igennem i den brede offentlighed med sine fantastiske "malerier", der er integreret i handlingen i tv-serien "Heroes". Siden er Tim Sales værker vokset i efterspørgsel og værdi.I NBC-serien "Heroes" kan man således nyde Tim Sales arbejde - indirekte. Sale er nemlig - usædvanligt for en serieskaber - farveblind, så han har leveret seriens malerier som sort/hvide tegninger, der siden er computerfarvelagt og trykt på stort lærred. I serien præsenteres malerierne som værker, skabt af den fiktive kunstner Isaac Mendez, der tilsyneladende kan forudsige fremtidens katastrofer via sine billeder, malet under påvirking af narko. De "fiktive" lærreder er af NBC solgt på kunstauktioner i USA til helt vanvittige beløb. Se billedet til højre - hvor forskellen på originaltegning og lærred vises.Privat bor Tim Sale i Seattle. Hans første arbejde kunne opleves i "Thieves' World" nr. 1 i 1985, mens hans første professionelle arbejde var at læse i Warp Graphics' "Myth Adventures", hvor han var rentegner. Siden udførte han arbejde på DC's "Challengers of the Unknown", Wildstorm's "Deathblow" and Matt Wagners "Grendel" for Comico. Men Sale er i seriekredse bedst kendt for samarbejdet med Jeph Loeb. Det startede med Batman elller rettere Dark Knight og tre Halloween specialudgivelser - Choices (1993), Ghosts (1994) og Madness (1995). Succesen førte til, at Sale/Loeb sammen skabte en Batman-historie i 13 afsnit, "The Long Halloween"(1996/1997) og bagefter den lige så lange "Dark Victory" (1999/2000). I 1998 skabte de to "Superman: For All Seasons" miniserien. I 2001 var turen kommet til "Daredevil: Yellow" og siden "Spider-Man: Blue" (2002) og "Hulk: Gray" (2003). Senest har Tim Sale bidraget til bladserien "Solo" samt miniserien "Catwoman: When in Rome" for DC Comics.Comicart.dk er især begejstret for Tim Sales evne til at skabe dystre scenarier. Han har om nogen æren for, at Batman atter blev værd at læse i 1990'erne. Det er en stor ære at kunne præsentere nogle eksklusive arbejder fra denne mester - vi synes, vi har fået fingre i sande guldkorn - inden Tim sale for alvor blev superstjerne i USA. Her hos os får du den ægte vare fra mesterens egen hånd - og ikke som i tv-serien kunstigt skabte malerier.

{{amount}}