Borgman, Jim

James Mark Borgman (født 24. februar 1954) er en amerikansk serieskaber, som i hjemlandet især er kendt for sine politiske satiretegninger - samt hans internationalt berømmede avisserie Zits. En serie, der også i Danmark har fået fortjent succes med sin lige-på-kornet skildring af livet for en teenager og hans familie.Borgman er født i Cincinnati, Ohio, hvor han også indledte sin karriere ved at læse journalistik på Elder High School. Senere kom han på Kenyon College, hvor han læste først engelsk og siden kunst. Han bestod eksamen i 1976 med bravour. Borgman mødte sin første hustru, Lynn Goodwin, i skoletiden, og de fik sammen to børn, Dylan og Chelsea. Lynn døde i 1999 af en blodprop efter en simpel operation. Kort tid efter giftede Jim Borgman sig igen - med Suzanne Soled, psykolog og professor i psykologi på Northern Kentucky University. Sammen er de nu forældre til fem børn. Jim Borgman har som serieskaber stået bag den ugentlige avisserie "Wonk City," der blev bragt fra 1994 til 1996 på de redaktionelle sider i The Washington Post. Så tog Borgman på ferie til Sedona, Arizona, hvor han mødte en anden serieskaber, Jerry Scott. Scott fik idéen til en fælles avisserie om en teenager - og sådan blev Zits født. Striben debuterede i juli, 1997, med Borgman som tegner og Scott som forfatter. "Zits" bringes p.t. i over 1499 aviser i hele verden og oversættes til syv sprog. I 1991, da Jim Borgman var 37 år gammel, vandt han Pulitzer Prisen. Han har også modtaget National Cartoonist Society Editorial Cartoon Award i 1986, 1987, 1988, 1994 og 2006, og Zits er flere gange hædret som Årets Avisserie. Borgman har tillige vundet en Reuben Award for sine politiske vittighedstegninger - og er i det hele taget en af de mest prisbelønnede nulevende serieskabere.Hos Comicart.dk er vi helt overbeviste om, at Jim Borgman og Jerry Scott har installeret et skjult kamera overalt i vores hus. Zits handler simpelthen om vores lille familie og vores teenagersøn. Han er lang og doven (når han er hjemme, ellers er han myreflittig), og han spiller guitar i et band. Og så betragter han sin far og mor med en vis overbærende håbløshed.

{{amount}}