Nebres, Rudy

Den fillippinske tegner Rudy Nebres er uddannet på The School of Fine Arts. Han tog i lighed med en række andre talentfulde kunstnere fra Fillippinerne springet til USA i 1970'erne, hvorefter han i en lang årrække bidrog til udgivelser fra DC og Marvel med sine kunstnerisk udtryksfulde tegninger.Nebres debuterede oprindeligt i et lokalt tegneserieblad - og indledte sin professionelle karriere hos ACE Publications. Så kom han til USA og arbejdede som nævnt for både DC og Marvel - som brugte ham flittigt i forlagenes stribe af populære sort-hvide magasiner. Rudy Nebres emigrerede officielt til USA i 1975, og han arbejdede derefter på serier som Dr Strange, The Incredible Hulk, John Carter of Mars, The Avengers, Deadly Hands of Kung Fu, Red Sonja, Shield, King Conan og ikke mindst Spider-Man. Han har også arbejdet sammen med John Buscema på "Warriors of the Shadow Realm" samt "The Savage Sword of Conan". Så skiftede han til forlaget Warren, hvor han bidrog til magazinerne Creepy, Eerie og Vampirella. Det kendetegner Rudy Nebres, at han har en meget smuk og detaljeret streg samt forståelse for anatomi. Fra 1994 arbejdede han i ti år sammen med Neal Adams på Continuity Studies, som bl.a. lavede filmdesign, herunder storyboards og animationer.Comicart.dk vil gerne medvirke til, at Rudy Nebres bliver husket som mere og andet end en dygtig håndværker. Hans unikke streg fortjener sin plads blandt fagets bedste udøvere. Rudy Nebres bor i dag i New Jersey, USA, med sin kone og to børn. Han udsendte i 2000 bogen "The Art of Rudy Nebres".

{{amount}}