Flowers, Don

Den amerikanske serieskaber Don Flowers var en af de absolut bedste af de såkaldte "pin up tegnere", der gjorde det til en ganske særlig fornøjelse for isæd mandlige avislæsere at åbne deres daglige omgang nyheder i 1950'erne og 1960'erne. Hans elegante streg gjorde det til en udsøgt fornøjelse at læse avisserien "Glamor Girls".Flowers startede sin karriere på avisen Kansas City Star og hos Chicago American. For Associated Press (AP) skabte han serien om "Puffy the Pig" i 1930. Serien blev siden en kort overgang tegnet af Milton Caniff. I 1931 fulgte Don Flowers op på succesen med "Oh Diana" og "'Modest Maidens", hvor han for første gang tegnede sit favoritmotiv - de smukke kvinder. Serien blev så stor en succes, at Don Flowers måtte droppe sine andre gøremål i 1940'erne.Mens Don Flowers havde stor succes i sit professionelle liv, var hans privatliv en katastrofe. Han blev skilt, og da han flyttede til New York, lod han sig friste af store mængder tobak og spiritus i en hård livsstil, der resulterede i tuberkolose.Bladkongen William Randolph Hearst tilbød Don Flowers, at han kunne fordoble sin løn ved at forlade AP. Men da han ikke kunne tage "Modest Maidens" serien med sig, fortsatte han den under en ny titel, "Glamor Girls", nu hos Hearsts King Features Syndicate. Konceptet var dog det samme - enkelte vittighedstegninger med smukke, letpåklædte og elegante piger.Don Flowers tegnede "Glamor Girls" dagstriben samt søndagssiden, som bestod af 4-6 enkelttegninger, helt frem til sin død i 1968. I pin up genren er det svært at komme på tegnere med en mere elegant streg end hans. Comicart.dk melder sig gerne til fanskaren og håber, at Don Flowers aldrig vil blive glemt.

{{amount}}