Peter Madsen - Valhalla 12: Gennem ild og vand

Valhalla 12 - "Gennem ild og vand", 2001.Tegnet og fortalt af Peter Madsen.Efter en historie af Henning Kure. Farvelagt af Jesper Ejsing. Carlsen Comics, 2001 Loke og Odin er taget til Bjarmland for at undersøge, hvorfor bjarmarfolket er holdt op med at ofre til guderne... Her støder de på den grusomme kong Geirrød og hans to hæslige jættedøtre, Gjalp og Greip, og inden længe havner vore venner i fedtefadet!Geirrøds alliance med jætterne er en farlig kombination, som selv gudernes magt ikke slår til overfor. Men da Loke får chancen for at hente hjælp hos Thor, ser tingene lidt lysere ud... Og dog! Thor har nemlig ikke taget sin hammer med - og er han mon kvik nok til at klare sig uden...?Valhalla 12 er en genfortælling af myten om Kong Geirrøds tilfangetagelse af Odin, baseret på mytekvadet Grimnirsmål. Herfra bliver en beretning om verdens skabelse også vævet ind. Samtidig er "Gennem ild og vand" en genfortælling af myten om, hvordan Thor og Loke kæmpede mod Geirrøds jættedøtre, baseret på Snorris Edda. "Gennem ild og vand" er foreløbig udkommet på dansk, svensk og norsk.

{{amount}}