Carl Barks - Originalkunst

Hvem drømmer ikke om at eje et originalt kunstværk af Carl Barks? Verdens måske mest berømte tegneserieskaber nogensinde. Den Gode Tegner! Vor tids svar på H. C. Andersen, når det handler om at fortælle historier. Den bedste Disney-tegner. Manden, som opfandt Onkel Joakim, Pengetanken, Lykkemønten, Bjørnebanden, Hexia de Trick og så videre. Hvem vil ikke gerne eje et originalt værk af denne mand? Den gode nyhed er, at det absolut er muligt - og at det kan blive dig. Alle kan være med. Efter Barks' død som 99-årig valgte hans arvinger at tømme boet for alt. Det betyder, at der er mange hundrede originale værker af Barks i omløb. Men det betyder også, at man som køber skal være meget opmærksom på, hvad det er, man investerer i. Glem alt om at gøre et fund på eBay - hvor mange såkaldte Barks-originaler er dårligt udførte forfalskninger. Priserne afslører det som regel. Desuden kan man købe mange ægte Barks-skitser, udført på tyndt kalkerpapir. Disse har svært ved at tåle tidens tand - så min anbefaling er, at du kun skal købe Barks-originaler på papir, lærred eller tilsvarende hårde overflader. En original Disney-side af Carl Barks koster i dag fra 60.000-500.000 kr. De er svære at opdrive. Et originalt oliemaleri af Barks med et Disney-motiv koster i dag 400.000-1.000.000 kr. De er til salg i USA. Men hvem har en million?Hvis du til gengæld går efter Carl Barks' ikke-Disney motiver, er priserne på et helt andet niveau. Her kan du komme til at eje en original blyantsskitse for et par tusinde kroner og opefter. Selv et ægte oliemaleri af Barks er inden for de fleste økonomiske muligheder. Hvis man altså går efter de motiver, der ikke er fra Disney-universet. Barks malede nogle meget charmerende landskabsbilleder, og han malede også gerne de lokale kirkebygninger og skoler i sit lokalområde. De fleste af malerierne er fra 1960'erne. Barks malede også sine egne Funny Animal-motiver, og disse billeder fra 1970'erne er også meget charmerende. Det samme er skitserne.Galleri Comicart.dk har håndplukket nogle af de bedste originale værker af Carl Barks på auktionerne efter hans død. Vi har derfor i dag mulighed for at tilbyde dig disse unikke mesterværker fra Den Gode Tegners hånd. Alt er garanteret originalt!

{{amount}}