Mignola, Mike

Mike Joseph Mignola (født 16. september 1960) er en amerikansk forfatter og serietegner, som først og fremmest er berømt for at være manden bag kult-serien Hellboy, som også er filmatiseret med stor succes. Mignola har også arbejdet på animationsfilm som "Atlantis: The Lost Empire" for Disney - og en film, der bygger på hans egen historie "The Amazing Screw-On Head".Mignola startede sin karriere i 1983 som rentegner hos Marvel Comics på serier som "Master of Kung Fu" og "Daredevil". Han fortsatte siden med at arbejde for DC Comics, hvor han blandt andet tegnede "Gotham by Gaslight". Men det var ikke superhelte, som tiltale MIgnola - han ver personligt mere til monstre! Det betød, at han i 1994 efter tidligere kun at have arbejdet på figurer, som var skabt af andre, for første gang forsøgte sig med sin egen hovedperson og serie - Hellboy var født. I Hellboy-serien kombinerer Mignola sin interesse for at tegne monstre med en tilsvarende forkærlighed for myter og folkesagn. Serien er desuden tilsat en kraftig indflydelse fra H.P. Lovecraft og pulp fortællinger. Som følge af et stort arbejdspres med filmatiseringer og historieskrivning har Mignola for nyligt valgt at stoppe som tegner på Hellboy - hvor han har overladt tegnearbejdet til den fremragende britiske tegner Duncan Fegredo. Hellboy har foreløbig resulteret i to filmatiseringer. Tegneserien har desuden affødt en lang række spin-off titler, hvoraf kan nævnes "Hellboy animated", den meget underlige "Hellboy junior", samt serierne "B.P.R.D." og "Lobster Johnson", der begge befinder sig meget tæt på det oprindelige Hellboy-univers. Alle titlerne kan varmt anbefales.Comicart.dk vil holde øje med muligheden for at fremskaffe originaltegninger af Mike Mignola. Men priserne er allerede høje, og Mignolas originaltegninger har desværre den skavank, at de som regel er udført med simpel tuschpen. Det betyder, at de er meget følsomme overfor lyspåvirkninger og meget let blegner (eller helt forsvinder, gys?) med årene.

{{amount}}