Japanske kunstnere

Japanske tegneserier - manga - har de senere år gået deres sejrsgang over det meste af verden. I hjemlandet udkommer de i enorme million-oplag, og fra Japan har mangaen bredt sig til Asien, USA og Europa. Også lille Danmark har de senere år redet med på manga-bølgen, som har en stor del af æren for, at unge igen læser tegneserier. Mangaens formsprog har allerede inspireret mange biledkunstnere, herunder danske Anne Marie Ploug, der arbejder i store formater med rene manga-billeder. Mangaens største navne er superstjerner i hjemlandet. Størst af alle er mesteren Tezuka, der var for japanske serier, hvad Hergé var for den europæiske tegneserie. Tezuka er siden blevet afløst af moderne mestre som Otomo og Shirow. Comicart.dk ville gerne kunne præsentere et rigt udvalg af original japansk seriekunst. Men dette er i praksis uopdriveligt. I stedet satser vi på at kunne præsentere kvalitetstryk fra de bedste japanske serieskabere, når chancen byder sig.

{{amount}}