Beachum, Mark

Den amerikanske serietegner og billedkunstner Mark Beachum er et multimedie-geni, der især er kendt for sin evne til at male erotiske billeder af kendte superheltinder fra de amerikanske serieblade. Mark Beachum dukkede første gang op på tegneseriescenen i starten af 1980'erne, hvor han bidrog til titler som "Wonder Woman" og "New Talent Showcase" hos DC Comics. Senere arbejdede han også for Marvel Comics på diverse "Spider-Man" titler, både som cover-kunstner og som tegner på selve serien. I 1990 lancerede han selskabet Aja Blu Comix sammen med Sandra Chang og udsendte historier med Achilles, Storm og Razmataz. Beachum var frustreret over arbejdsvilkårene hos de store forlag, og derfor henvendte han sig til et udpræget voksenpublikum med sine egne serier. Razmataz blev siden udgivet af forlaget Eros Comix i 2001 med revideret og delvist nyt indhold.Fra 1994-1996 lavede Mark Beachum tegneserien "Backlash" for Penthouse Comix. Den bestod af malede seriesider og løb fra nr. 4 til nr. 11 i bladet. De efterfølgende år bidrog han til erotiske udgivelser som Hustler Comix, Vampirella, Forbidden Zone og igen Penthouse Comix. Hans malede, stærkt erotiske seriesider opnåede meget stor popularitet.På det seneste har Mark Beachum eksperimenteret meget med formen. Han arbejder nu ved at blande traditionel malerkunst med moderne computergrafik - herunder 3D elementer og fotos.Comicart.dk holder øje med Mark Beachum - og i særdeleshed med hans erotiske gengivelse af serieheltinder!

{{amount}}