Hitch, Bryan

Bryan Hitch (født 1970) er en britisk serietegner, som de senere år har fået sit velfortjente gennembrud på det amerikanske marked. Han har været med til at skabe den populære serie "The Authority" og ikke mindst Marvel's meget stærke og ekstremt vellykkede "The Ultimates", som har været med til at redefinere hele det velkendte univers.Bryan Hitch har desuden arbejdet på titler som "The Sensational She-Hulk", "X-Men", "Superman" og "Stormwatch". Hans arbejde for Marvel UK omfatter titlerne "Action Force", "Doctor Who" (1988), "Mys-Tech Wars" og "Death's Head". Hitch har høstet stor berømmelse for sin "widescreen" tegneteknik. Hans varemærke er de helt ufatteligt detaljerede splash pages eller opslag, som er rige på detaljer, men samtidig både dynamiske og velkomponerede. Her er klart en kunstner, der mestrer genrens finesser, og som ikke er bange for at ofre den fornødne tid på hver enkelt side. Som noget ret usædvanligt mestrer han både de komplicerede actionscener samt de følelsesladede ansigtstegninger.Bryan Hitch's egentlige hovedværk må være "The Ultimates", hvor han i et anfald af arbejdsgalskab har tegnet hvert nummer siden seriens start - med god hjælp fra rentegneren Paul Neary, der ligner den perfekte makker. manuskriptet er af Mark Millar. Serien udkommer dog relativt uregelmæssigt - på grund af den store arbejdsbyrde, den udgør for Hitch. Men "The Ultimates" part 1 og 2 er absolut nyklassikere i superhelte-genren. Originalsiderne er meget eftertragtede.Bryan Hitch arbejder ikke blot som serietegner, men udfører også design for filmselskaber samt spilindustrien. For nylig har Bryan Hitch samt Mark Millar udtrykt et stort ønske om at få lov til at genopfinde Superman. Mens vi venter på, at det sker, kan vi glæde os over en række ekstremt velskabte originalsider fra mesterens hånd - her på Comicart.dk.

{{amount}}