Andriola, Alfred

Alfred Andriola (født 1912 i New York, død 1983) var uddannet journalist - og manden bag de populære detektivserier "Charlie Chan" og ikke mindst "Kerry Drake", der prægede det danske Serie-Magasinet. Alfred Andriola blev i 1935 tilknyttet som assistent til Milton Caniff og Noel Sickles, og han tog hurtigt ved lære. Snart skabte han sin egen detektivserie, Ernie Chan, baseret på den kinesiske detektiv, der optræder i Earl Derr Biggers krimier. Serien løb i perioden 1938-1942.Men det skulle blive endnu bedre for Andriola, da han i oktober 1943 lancerede sin helt egen detektiv, Kerry Drake. Avisserien var meget realistisk i sin skildring af politiets arbejde og hverdagens forbrydelser, og den skildrede i modsætning til konkurrenten "Dick Tracy" skurkene på en mere nuanceret måde. Kerry Drake er en humanistisk detektivserie - uden Dick Tracy-seriens kynisme og voldsfascination.Andriola lavede selv serien i mange år, men fik mod slutningen af karrieren hjælp fra assistenter som Charlie Raab, Fran Matera, Jerry Robinson - og den glimrende Susuri Gumen. Manuskripterne blev fra starten skrevet af Allen Saunders - og siden af Rick Staci.Alfred Andriola modtog i 1970 den prestigefyldte Reuben Award for Kerry Drake. Så det er passende, at Comicart.dk hermed kan præsentere nogle af seriens højdepunkter.

{{amount}}